Kritik af Sareens børnebog: For os er den tyske nazist for virkelig til, at vi kan le ad ham

Det er ikke i orden at gøre grin med tyskere på den måde, som ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen har gjort, mener tre studerende

Iqbal Farooq-serien udsættes for kritik
Iqbal Farooq-serien udsættes for kritik.

Forleden udtalte ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R) om sin bog Iqbal Farooq på Bornholm og sit spil med fordomme imod Tyskland, at det er typisk dansk humor, som både børn og unge kender og forstår rigtig godt. Vi værdsætter danskernes humor. Selvfølgelig har Sareen lov til at gøre grin med os tyskere, og for det meste griner vi med.

KOMMENTAR: Manu Sareen, Pia Kjærsgaard og den utrolige modvilje mod alt tysk

Handlingen i Manu Sareens børnebog udspiller sig i 2011 på en folkeskole på Nørrebro, som bliver opkøbt af en nazist. På en tegning kan man se ham i en uniform, som ligner en SS-officers uniform, med læderhandsker og ridepisk. Med sig har han to glubske tyske schæferhunde. Han indretter et SS-kontor (SuperSamfunds-kontor) hvor skolebørnene blandt andet dagligt bliver undersøgt for lus. Desuden skal børnene hver morgen synge første vers af Deutschland, Deutschland über alles. Verset er aftrykt i fuld længde i bogen. Nazistens bror er den tyske forbundspræsident. Han stjæler Danmarks grundlov og har planer om enten at opkøbe hele Danmark eller hvis det ikke lykkes at erobre Danmark militært. Kort sagt: Tyskerne er på krigsstien igen, som der står på side 87. Hele bogens handling fungerer udelukkende på baggrund af dette skræmmebillede af Tyskland.

Uden at vi på nogen måde vil antyde en sammenhæng med Sareens bog, havde vi før jul en oplevelse, som førte til, at vi nu skriver dette indlæg. Vores højmesse den første søndag i advent var en fælles gudstjeneste på dansk og tysk. Den tyske præst skulle forestå nadveren med indstiftelsesordene. Da ordene blev fremsagt, på tysk foran alteret, bemærkede to studerende, hvordan en dansk pige i konfirmationsalderen heilede med højre arm. Vi blev meget forskrækkede over den scene og mener, at den ikke er et udtryk for dansk satire, men derimod for en lyslevende fordom.

Vi går ud fra, at pigen egentlig ikke ved, hvad hun gør, eller hvad det at heile står for. Vi tror heller ikke, at Sareens bog har fået hende til at opføre sig sådan. Men begge bruger den samme kliché om Tyskland.

Sareen bruger klichéen ved at trække på en fortid, som han ikke er personligt forbundet med. For os derimod er der tale om vort folks rædselsfulde historie, som vi må leve med. Vores folk har i Hitler-tiden på samlebånd myrdet cirka seks millioner mennesker. Det svarer omtrent til antallet af indbyggere i Danmark nu. De pinsler, som vort folk på den måde har bragt over Europa, vil det endnu tage mange år at forvinde. Skylden hænger stadig med rette som en mørk sky over vores folk og dermed også over os. Prøv at forestille dig, at det var dit folk, der havde begået grusomhederne, og at du overalt i Europa kunne støde på mennesker, der vidste, at det var dit folks skyld! Det var jeres skyld!.

I Bibelen står der: Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn (1. Mos 20, 5). Dette bibelord er sandt. Vi bliver stadig belastet af skylden fra vore bedsteforældres generation. Derfor bliver vi kede af det, når Sareen fremstiller os tyskere inklusive forbundspræsidenten, der repræsenterer nutidens Tyskland som nazister. For os er den tyske nazist for virkelig til, at vi kan le ad ham. Hvis man fremstiller os som punktlige prøjsere, humørløse hessere eller ølelskende bayrere, så griner vi med. Men Sareens bog giver os en klump i halsen.

Vi håber, at vi som kristne i folkekirken kan medvirke til at skabe forsoning mellem Europas folkeslag. I sin egenskab af minister for folkekirken beder vi Manu Sareen om at understøtte dette og om at fri os for fordommen om de tyske nazister, også selvom han selv finder det morsomt.