RELIGIØSITET KAN blæse omkring som de særeste vinde. Den kan endda være fuldkommen verdslig. Den andægtige dyrkelse af computerteknologi er således blevet småreligiøs. Med internettet åbnedes jo nemlig et cyberspace, så elektronikken gav adgang til en æterisk dimension, som leverer et lille sus ikke ulig en religiøs fornemmelse.
I det amerikanske computermagasin Wired skriver professor Brett T. Robinson om denne sekulære kult, og han mener, det var Apples legendariske stifter, afdøde Steve Jobs, der gav teknologien dens religiøse toning.
Steve Jobs havde en zenmaster, Kobun Chino, der indskærpede ham, at han som travl virksomhedsleder ikke måtte tabe kontakten til sin åndelige side. Den bevarede han i høj grad, og han søgte hele tiden at forlene Apple med mytologiske træk.
LÆS OGSÅ: Rebelske spejdere opgiver at sværge troskab til Gud
Hele mærket, virksomhedens avancerede reklamer og skærmbillederne på dens iMac, iPod, iPhone og iPad er, med Robinsons ord, visuelle udtryk for Jobs fantasirige ægteskab mellem spirituel viden og moderne teknologi.
Apple er mærket, som de mest hengivne køber, men hele den nye digitale teknologi bliver op gennem 1990erne svøbt i et spirituelt skær. Og den er her i det 21. århundrede etableret som åndelig magthaver:
Medieteknologien har antaget moralsk status, fordi den er blevet del af verdens naturlige orden. De maskinstormere, der afsværger ny teknologi, er de nye kættere og analfabeter.
HAR MAN KUN et skuldertræk tilovers for det isenkram, vækker man forbitrelse, for dens proselytter tåler ikke, at den nye orden anfægtes.
Den digitale kultur får gennemgribende virkning, for den hævder et moralsk system baseret på sin egen indre logik. Brett T. Robinsons fortsætter:
Teknologien bliver absolut. Man kan ikke vende om eller forestille sig en anden social orden. Udfordring kan accepteres, hvis den holder sig inden for den teknologiske ordens grænser. Apple kan udfordre Microsoft, Samsung kan udfordre Apple. Men ordenen må ikke udfordres.
Alle amatører, der har prøvet at forhandle med en knotten og næsten moralsk forarget it-support, vil nikke genkendende. Der findes særligt indviede kredse af Apple-dyrkere, der mødes i virkeligheden, ikke kun i cyberspace, for at dyrke den nye orden.
Den hengivenhed, der engang hørte til hellige relikvier og liturgi, er genopdukket i en teknologisk subkultur. At dele erfaringen af at leve i en højteknologisk æra leverer fælles grund under et pluralistisk samfund. Der findes nok mange forskellige apparater, men kun ét internet.
Den nye digitale kultur forlanger troskab, og troskab beviser man ved sine daglige kommunikationsritualer på smartphone, computer og musikafspiller, mener Robinson: Fra den fjerneste satellit til den nærmeste mobil forbinder elektricitetens mystiske legeme os alle. Personlig teknologi er blevet selve den atmosfære, gennem hvilken vi former vores daglige liv.
Men den glitrende blanke pc-religiøsitet med al dens fremskridtstro har sin deprimerende bagside. Man indgår en Faust-pagt med teknologien, understreger professor Ellis. Den giver og den tager. Nok bliver alle forbundet indbyrdes i en global landsby.
Men samtidig avler håndteringen af menneskelige forhold, siddende ved en skærm, en gennemtrængende fornemmelse af isolation.
DEN NYE TEKNOLOGI producerer fravær af nærvær, siger Robinson, og den elektriske tidsalder bliver det ikke-inkarnerede menneskes tidsalder. Man kommunikerer uden krop: Fra den kropsløse stemme i telefonen til den ansigtsløse e-mail, ombytter elektronisk kommunikation menneskeligt nærvær med effektivitet.
Steve Jobs var ikke kun dyrker af zen-spiritualitet, men også lidenskabelig læser af mystikeren William Blake, og ikke mindst Jobs påvirkning har betydet, at teknologien er blevet forlenet med denne spirituelle aura, betoner Brett T. Robinson.
Han væbner sig dog med skepsis: Spørgsmålet står tilbage om, hvorvidt teknologiens sansemåde bringer os det mindste nærmere det transcendente, som ligger inderst i hjertet af det, som ikke er digitaliseret eller downloadet. Nej, mon.
Uanset al hype er computeren stadig dybest set en edb-maskine for at bruge en i dag krænkende, blasfemisk betegnelse til elektronisk databehandling. Den kan ikke gøre verdens data smukkere eller sandere, men slynger dem blot stedse hurtigere rundt,
Denne kult er ikke rigtig kættersk, for den har intet bestemt indhold, ingen kerne. Idet den forveksler form og indhold, dyrker den et hjælpemiddel, et redskab, en kanal, et medie for cirkulation.
Og for lødigheden af det som cirkuleres garanterer selv Apple ikke. Statistikken fortæller, at hovedparten af trafikken på nettet udgøres af pludren på sociale medier og porno. At falde på maven for transportmidlet svarer til, at man i sin tid havde dyrket Gutenbergs trykpresse.