Flere debattører har på det seneste med rette påpeget, at kunst og kultur er fraværende i den politiske debat – ikke mindst op til folketingsvalg.
Politikerne behandler ikke kunst og kultur som nødvendige brikker i det store samfundspuslespil, hvor emner som sundhed, integration og økonomisk vækst tydeligvis vejer tungere.
Ofte reduceres kunst og kultur til bløde værdier, der må komme i anden række, når midler skal fordeles.
Men undersøgelser viser, at oplevelsen af og deltagelsen i kunst og kulturliv udgør et væsentligt grundlag for et velfungerende samfund med en engageret demokratisk debat og borgere med høj livskvalitet og ydeevne.
Hvorfor udebliver dette perspektiv i den politiske debat? Hvordan kan vi indfange den reelle samfundsværdi, vi skaber som aktører i kunstlivet?
En stribe internationale undersøgelser og rapporter har gennem de senere år sat fokus på de samfundsmæssige værdier, museer og kulturinstitutioner skaber.
Museer markerer sig stærkt både på ”bløde” værdier som social sammenhængskraft, demokratisk sindelag og almen dannelse og de mere ”hårde” som bidrag til økonomisk vækst, urban udvikling og skabelse af nye jobmuligheder.
Museer medvirker til at skabe betingelserne for den høje livskvalitet, som danskerne er kendte for, og som Danmarks Statistik fra september vil begynde at måle, på samme måde som de måler bnp.
Det er i tråd med, at lande som England og Holland i de senere år har målt på museernes samfundsopbyggende og livsforandrende egenskaber (for eksempel Museums Change Lives og More than worth it. The social significance of museums).
Men i en digital tidsalder er det ikke tilstrækkeligt at måle museers samfundsværdi på brugen af de fysiske genstande og bygninger alene. Med et internet, der bugner af information, er noget af det helt særlige, vi på museerne kan tilbyde folk, indhold i høj kvalitet. Indhold fra kilder, som folk ved, de kan stole på.
Inspireret af pionerinstitutioner i blandt andet Holland, USA og England har SMK de seneste år arbejdet på at frigive vores digitaliserede samlinger til fri og ubegrænset brug.
Dermed vil vi understøtte læring, kreativitet, dannelse og nytænkning – ikke blot for de cirka 400.000 gæster, der strømmer igennem museet om året, men også for de hen ved 30.000.000 brugere verden over, der hvert år er i berøring med vores samlinger på nettet.
Takket være støtte fra Nordeafonden skalerer vi nu vores indsats op med SMK Open, der i løbet af de næste fire år vil sikre, at alle frit kan bruge museets digitaliserede ressourcer.
Vi opfordrer ikke til, at museerne omsætter dybest set umålelige og uforudsigelige oplevelseskvaliteter til regnearkets rigide system.
Men vi er overbeviste om, at det vil være gavnligt med mere analyse og statistik, som kan kaste lys over den værdiskabelse, som museerne og deres digitale ressourcer i stigende grad bidrager til.
Kunsten og museerne er vigtige for samfundet. Vi vil gerne forsyne en kommende politisk diskussion af kulturområdet med den nødvendige dokumentation.
Mikkel Bogh er direktør på Statens Museum for Kunst og Merete Sanderhoff er museumsinspektør og seniorrådgiver på Statens Museum for Kunst