Langkaer-lektor: Religionsneutrale gymnasier er en rimelig løsning

Et religionsneutralt gymnasium er en rimelig bestræbelse i en multikulturel virkelighed, hvor mange etnisk danske elever og vældig mange elever med anden etnisk baggrund søger gymnasiets uddannelser, skriver Langkaer-lektor

Langkaer Gymnasiums studie- og ordensregler har en passus om, at organiseret religionsudøvelse ikke finder sted på skolen.
Langkaer Gymnasiums studie- og ordensregler har en passus om, at organiseret religionsudøvelse ikke finder sted på skolen. Foto: Flemming Krogh.

Langkaer Gymnasium er ikke religionsfrit, men religionsneutralt.

Et religionsneutralt gymnasium er en rimelig bestræbelse i en multikulturel virkelighed, hvor mange etnisk danske elever og vældig mange elever med anden etnisk baggrund søger gymnasiets uddannelser.

Naturligvis er en sekulær skoles regler med til at regulere enhver udadvendt religiøs praksis på skolen. Det er klart, at ingen bestemte elevers religiøse praksis kan have status og rang og hjemmel over andres.

Derfor har Langkaer Gymnasiums studie- og ordensregler en passus om, at organiseret religionsudøvelse ikke finder sted på skolen.

Under overskriften ”Gymnasialt skråplan” hedder det i avisens leder den 19. september, at ”man fint kan skelne mellem islamisters hvervemøder, ønsker om fritagelse fra undervisningen på grund af bønnepraksis og afsyngelse af ’Dejlig af jorden’ ved juleafslutningen”.

Jamen, det er fuldstændig rigtigt, at man kan skelne. Eksemplerne er blot skudt over målet: Der foregår ingen hvervemøder eller fritagelse fra undervisning på grund af bønspraksis på Langkaer Gymnasium.

Derimod forekommer der individuel bøn i det daglige samt afsyngelse af visse salmer og sange ved juleafslutningen på Langkaer. Sidstnævnte har i meget høj grad karakter af kulturel og sekulær tradition – og vel at mærke på ledelsens og dermed hele skolens arena. Skolens juleafslutning har snarere status af en kulturel markering af juleferiens begyndelse og omfatter alle skolens elever og ansatte.

Skolen er nemlig en religiøst set sekulær skole, hvor åbenlys religionsudøvelse ikke finder sted.

Skolens studie- og ordensregler regulerer dette. Disse er blevet til i en sobert gennemført proces, hvor skolens bestyrelse, ledelse, elevråd og pædagogisk råd har været enige om at knæsætte en regulering af religionsudøvelse på skolen. Med omhu er formuleringen blevet, at ”organiseret religionsudøvelse ikke finder sted på skolen”.

Der er de seneste par uger foregået en diskussion af klassedannelsen på vores årgang 2016. Denne debat er hverken udtryk for en stor eller lille kulturkamp. Den er fortællingen om en pragmatisk løsning, som der er mange holdninger til. Og summa summarum er rektors klassedannelsesprincipper efter en redegørelse til undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) blevet lyst i kuld og køn midt i den debat, der fortsat verserer.

”Lad os samles om det, som vi er fælles om på en skole, og ikke hvad der måtte adskille.” Denne opfordring er de velgørende og samlende ord, som flere gange har lydt fra rektors mund ved skolens morgensamlinger i dagene i september under sensommerens mediestorm.

Og selvfølgelig foregår der hverken apartheid eller udøvelse af kristen, muslimsk eller anden udadvendt gudsdyrkelse.

Så er det heller ikke sværere. Og i øvrigt undervises der på skolen i stx- uddannelsens religionsfag på C og B- niveau og i kultur- og samfundsfags- faggruppen på C-niveau i civilreligion i Danmark. Det betyder, at der i disse faglige sammenhænge undervises i fænomenerne religionsfrihed, religionslighed, majoritetsreligion, minoritetsreligion, sekularisering, civilreligion og så videre. Der er ikke tale om kulturkamp, men i høj grad om dannelse.

Men religionsneutrale gymnasier er en rimelig løsning i den udfordring, som findes. Det er der virkelig al mulig grund til at finde betryggende for elever, skole og samfund.

Anne Marie Lervad Thomsen er cand.theol. et mag. og lektor i religion og engelsk ved Langkaer Gymnasium STX HF IB World School.