I en kronik i avisen den 28. juni peger Johannes Aakjær Steenbuch på, at der skal teologiske argumenter på bordet for at fastholde og fremme ligestillingsrettigheder.
Han mener, at religiøs ligestilling er under pres fra flere sider.
Jeg vil gerne understøtte det syn, at mænd og kvinder er skabt med lige stor værdi. Det er god bibelteologi.
Det betyder, at der er rettigheder, som må gælde begge køn, uden at det ophæver forskellene.
Men sæt nu, at de bibelske og teologiske argumenter ikke giver et så entydigt billede af adgangen til præsteembedet, som Steenbuch mener?
Så har den lutherske kirke i Letland handlet i god tro. Medmindre at ligestilling er blevet den religiøsitet, der overtrumfer alle gode argumenter – også teologiske – så det ikke er muligt at mene andet end flertallet?
I bogen ”Kvinder på Herrens mark” giver en række kvinder på forskellig vis udtryk for, hvorfor de ikke støtter kvinders adgang til præsteembedet – uden at opleve sig tilsidesat eller krænket, heller ikke i religiøse sammenhænge.
Og andre giver vægtige bibeleksegetiske og teologiske argumenter på luthersk grund for at hævde dette syn.
Man kan så være uenig og begynde samtalen dér og få misforståelser afklaret.
Det handler nemlig ikke om at sætte ligestilling under pres i samfundet, eller at der ikke findes en begrundet saglighed for at fastholde den opfattelse.
I en dansk kontekst er det vel snarere dette syn på præsteembedet, der er under pres fra flere sider, og som ikke tåles!
Det vil glæde mig, hvis det er muligt at fastholde det syn, som vi lægger frem i den omtalte bog, uden at man fordomsfuldt beskyldes for at anse kvinder for mindreværdige, eller at de ikke må forkynde evangeliet i andre tjenester og så videre.
For man kan ofte opleve det sådan, at hvis man har det syn, er pladsen trang for den teologiske frihed i praksis i en rummelig folkekirke.
Hans-Ole Bækgaard er formand for Indre Mission i Danmark