Lokalsamfund har afgørende rolle i forebyggelse af radikalisering

Det er en myndighedsopgave at håndtere konkrete terrortrusler. Denforebyggende indsats i forhold til radikalisering er derimod ikke en opgave, som kan løftes af myndighederne alene. Den forudsætter en langt bredere samfundsmæssig mobilisering, skriver direktørerne for henholdsvis TrygFonden og CERTA

Selvom terrorfrygten er begrænset, er terrortruslen alvorlig og væsentlig for os, skriver direktørerne for henholdsvis TrygFonden og CERTA. På billedet ses det forhøjede politiberedskab i Københavns Lufthavn efter terrorangrebene i Bruxelles den 22. marts i år.
Selvom terrorfrygten er begrænset, er terrortruslen alvorlig og væsentlig for os, skriver direktørerne for henholdsvis TrygFonden og CERTA. På billedet ses det forhøjede politiberedskab i Københavns Lufthavn efter terrorangrebene i Bruxelles den 22. marts i år. . Foto: Bax Lindhardt/Scanpix.

Terrorangrebene i København, Paris og Bruxelles har sat fornyet fokus på terrortruslen og ikke mindst på arbejdet med at skabe sikkerhed og tryghed, når vi som samfund står over for en ikke bare alvorlig, men også dynamisk og kompleks terrortrussel.

I Danmark føler vi os generelt trygge, men TrygFondens løbende tryghedsmålinger viser, at utrygheden i det danske samfund har været markant stigende siden 2009. Det skyldes dog ikke frygten for terror. For målingerne viser, at en stor del af danskerne slet ikke føler sig utrygge eller kun lidt utrygge i forhold til terrortruslen, og at frygten for, at man selv eller ens nærmeste bliver ramt af et terrorangreb, er meget begrænset.

Samtidig viser en ny måling, at 40 procent af danskerne anser det for sandsynligt eller meget sandsynligt, at Danmark bliver udsat for et terrorangreb inden for det næste år, og at 60 procent mener, at bekæmpelse af terror er et emne, vi alle bør sætte os ind i.

Målingerne kan tolkes på mange måder, men de synes at afspejle, at danskerne har et ganske realistisk syn på terror. Vi forstår grundlæggende, at vi som samfund skal tage truslen alvorligt, og at der ganske vist er en risiko for terrorhandlinger, men at individets risiko for at blive ramt er begrænset.

Selvom terrorfrygten er begrænset, er terrortruslen alvorlig og væsentlig for os. Ikke bare fordi der er tale om voldsomme, vilkårlige og umenneskelige handlinger, men også fordi handlingerne er rettet mod friheden, åbenheden og de demokratiske værdier, vores samfund bygger på.

Der er derfor al mulig grund til, at vi bredt i det danske samfund interesserer os for, hvordan vi bekæmper terrorisme, og ikke mindst hvordan vi forebygger den radikalisering og ekstremisme, som ikke blot kan føre til terrorisme og andre former for alvorlig kriminalitet, men som også berører vores fælles sikkerhed og grundlæggende værdier samt ikke mindst skaber mistrivsel og utryghed i de områder og miljøer, som har problemerne tæt inde på livet.

Det er en myndighedsopgave at håndtere konkrete terrortrusler. Den tidlige forebyggende indsats i forhold til radikalisering og ekstremisme er derimod ikke en opgave, som kan og bør løftes af myndighederne alene. Den forudsætter en langt bredere samfundsmæssig mobilisering.

TrygFonden har ønsket at sætte fokus på, hvordan civilsamfundet i højere grad kan spille en rolle i forebyggelsen af radikalisering og ekstremisme. Første skridt har været sammen med efterretnings- og sikkerhedsvirksomheden CERTA at gennemføre en undersøgelse af, hvordan forebyggende indsatser mod radikalisering og ekstremisme kan styrkes med særligt fokus på civil- og lokalsamfundets rolle.

Resultatet af undersøgelsen fremgår af en rapport om modstandskraft mod radikalisering og ekstremisme, som TrygFonden og CERTA offentliggjorde i februar. Rapporten indeholder en række anbefalinger, som er baseret på dansk radikaliseringsforskning, internationale studier icommunity resilience – eller lokal modstandskraft – samt analyser af en række interviews i udvalgte lokalsamfund.

Rapporten viser, at der i lokalsamfund berørt af problemer med radikalisering og ekstremisme er en mangfoldighed af aktører, fora og processer, der kan bidrage til den lokale modstandskraft over for netop disse problemer. For at få fuld effekt af potentialet kræver det imidlertid en mere positiv og konstruktiv tilgang til lokalområder, der ofte betegnes som ”belastede” eller ”ghettoer”, og en større anerkendelse af de lokale ressourcer og initiativer, som kan og vil forebygge og modvirke radikalisering og ekstremisme. Motivation skabes ikke ved blot at pege fingre ad det, som ikke fungerer, men ved at støtte og hjælpe det lokale initiativ på vej.

En vigtig forudsætning for, at der i lokalmiljøerne for alvor kan tages fat om udfordringerne er, at problemerne ikke betragtes som tabubelagte og personlige, men derimod kan drøftes åbent, så de kollektive ressourcer kan bringes i spil, når de individuelle ikke slår til. Dette forudsætter en langt mere omfattende og løbende dialog om radikalisering og ekstremisme i alle dele af de berørte lokalmiljøer. Uden denne åbenhed kan der ikke skabes den gensidige tillid, som er væsentlig for, at alle tør række ud for at få hjælp, når der er behov for det.

Stærke lokale fællesskaber er helt afgørende for at sikre trygge og velfungerende lokalsamfund. Og fællesskaber, der ikke bare er stærke, men også attraktive og inkluderende, udgør det måske vigtigste alternativ til den identitet og det tilhørsforhold, som de ekstremistiske miljøer tilbyder. Fællesskaberne findes allerede, navnlig inden for rammerne af skoler, klubber og foreningsliv, og det handler derfor i høj grad om, hvordan disse fællesskaber kan gøres endnu mere robuste og rustes endnu bedre til også at spille en rolle, når det gælder forebyggelsen af radikalisering og ekstremisme.

Det er en opgave, som lokalsamfundene ikke kan løse alene, men som forudsætter hjælp og støtte fra myndighedernes side, blandt andet ved at myndighederne bliver bedre til at dele viden og ekspertise om radikalisering og ekstremisme med alle de mange aktører i lokalmiljøet.

Den nye og anderledes tilgang til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme, som rapporten peger på, forudsætter ikke blot et øget samarbejde mellem myndigheder og civilsamfund. Den bygger også på, at antiradikaliseringsindsatsen i langt højere grad må foregå gennem civilsamfundet og i lokalmiljøet.

Dette stiller helt andre krav til myndighederne. Hvis det skal lykkes, må myndighederne indgå som en del af lokalmiljøet, og myndighedernes interaktion med lokalsamfundet må omfatte andet og mere end blot håndteringen af myndighedsopgaver. Samtidig kræver det, at myndighederne giver råderum til det lokale initiativ og også ser det som myndighedernes rolle at lytte til samt at stimulere og understøtte de positive kræfter i lokalmiljøet.

Rapporten skal gøre os alle klogere på radikalisering og ekstremisme og på, hvordan vi i fællesskab kan bidrage til den forebyggende indsats og dermed til at styrke sikkerheden og trygheden i alle dele af det danske samfund. Rapporten kan imidlertid ikke stå alene. Den kræver opfølgning og handling.

Derfor samler TrygFonden og CERTA i dag repræsentanter for de politiske partier, lokale og nationale myndigheder samt ikke mindst civil- og lokalsamfundets mange aktører til en konference på Christiansborg for at høre deres syn på rapporten og på, hvad vi kan gøre anderledes og bedre, når det gælder den lokale modstandskraft mod radikalisering og ekstremisme.

Men vi ønsker også at inddrage mange flere i debatten og afholder derfor sammen med Folkeuniversitetet en række borgermøder rundt omkring i landet, hvor emnet tryghed og radikalisering sættes på dagsordenen. Debatten er vigtigt, men vigtigere er det at få tingene til at ske. Senere på året vil TrygFonden og CERTA holde såkaldte camps i lokalområder, som har problemerne tæt inde på livet. Her vil vi samle lokale aktører, for at de i fællesskab kan udvikle og igangsætte nye initiativer. Ikke fordi nogen siger, at de skal, men fordi de både kan og vil gøre en forskel.

Gurli Martinussen er direktør i TrygFonden. Jakob Scharf er direktør i CERTA Intelligence & Security og tidligere chef for PET. TrygFonden og CERTA holder i dag konference på Christiansborg om lokal modstandskraft mod radikalisering og ekstremisme