Luthers jødesyn var hæsligt, punktum!

Jeg glæder mig som frikirkepræst til at deltage i den lutherske reformationsfejring næste år. Men det støder mig, når man forsøger at nedsnakke de sider i hans virksomhed, der hverken kan eller skal forsvares, skriver debattør

 Luthers samtid var antisemitisk. Luthers sene polemiske skrifter var præget af skuffelse over den manglende modtagelse af hans budskab, og man kan ikke trække en lige linje fra hans udtalelser til nazisternes holocaust. Man skal ind til kernen af Luthers teologi, og hans forhold til jøderne er ikke et kernespørgsmål, skriver debattør.
Luthers samtid var antisemitisk. Luthers sene polemiske skrifter var præget af skuffelse over den manglende modtagelse af hans budskab, og man kan ikke trække en lige linje fra hans udtalelser til nazisternes holocaust. Man skal ind til kernen af Luthers teologi, og hans forhold til jøderne er ikke et kernespørgsmål, skriver debattør.

GODE LUTHERANERE har det svært med Martin Luthers hadske skrift fra 1542 ”Jøderne og deres løgne”. Og med god grund. Skriftet udspyr antisemitiske angreb af værste skuffe.

Thomas Reinholdt Rasmussen forholder sig i en kronik i Kristeligt Dagblad den 13. januar til spørgsmålet om Luther og jøderne.

Det gør han med en række relativiserende påstande: Tidens (nye) interesse for Luthers forhold til jøderne siger mere om vores tid end om Luthers fokus. Luthers samtid var antisemitisk. Luthers sene polemiske skrifter var præget af skuffelse over den manglende modtagelse af hans budskab, og man kan ikke trække en lige linje fra hans udtalelser til nazisternes holocaust. Man skal ind til kernen af Luthers teologi, og hans forhold til jøderne er ikke et kernespørgsmål.

Man får ved læsning af kronikken fornemmelsen af, at denne mindre heldige side af den store reformator helst ikke skal tage fokus i den kommende reformationsjubilæum.

JEG GLÆDER MIG som frikirkepræst til at deltage i reformationsfejringen næste år. Alle kristne (og mange andre) i dette land har meget at takke Luther for. Men det støder mig, når man forsøger at nedsnakke de sider i hans virksomhed, der hverken kan eller skal forsvares.

Det gælder hans uantagelige angreb på jøderne. Det gælder hans blodige opfordring til fyrsterne om at hugge bønderne ned under Bondeoprøret i 1525. Det gælder et tredje forhold, som Reinholdt Rasmussen ikke nævner: Luthers opfordring til at hænge anabaptisterne - Reformationens tredje gren - som oprørere og sværmere. Hans accept af deres henrettelse er endnu et mørkt kapitel i Luthers og Reformationens historie.

Sagen er, at på trods af datidens uomtvistelige antisemitisme, var der ingen anden væsentlig teolog fra 1500-tallet end Martin Luther, som greb pennen for at skrive så aggressivt om jøderne, som han gjorde.

Luther havde 20 år tidligere skrevet om jøderne i en helt anden tone i skriftet ”At Jesus Kristus var født jøde”. Men det tager desværre intet fra den senere Luthers syn på jøderne som moralsk suspekte eller hans opfordringer til at brænde deres synagoger og deres bøger, ødelægge deres huse og så videre.

Man kan selvfølgelig diskutere, i hvor høj grad denne galde direkte beredte vejen til nazisternes holocaust. Men det er vel intet tilfælde, at jeg holder en dansk oversættelse af skriftet i hånden, som er udgivet af det danske nazistparti i 1938?

Luther var et menneske på godt og ondt. Jeg håber ikke, at reformationsjubilæet skal bruges til at relativere hans mørke sider. Lad dem stå. De er også en del af historien. De kan ikke forsvares, men det bør ikke forhindre os i at anerkende hans store personlige mod og den væsentlige teologiske arv, han har efterladt.

Tonny Jacobsen er frikirkepræst ved Pinsekirken i Vejle og talsmand for FrikirkeNet