Der er visse forventninger til fjernsynet lørdag aften. At sendefladen ikke er som mandag eller torsdag. For lørdag aften er overskudsaftenen, hvor der serveres kage til kaffen, og urets tikken glemmes for en stund. Og sådanne glemfulde stunder kan ofte opleves i selskab med DR 2s temaaftner, som både er underholdende og oplysende.
Men i lørdags gled niveuet, og uret blev oftere og oftere frekventeret, som lå en tung mandag morgen forude og ventede. Det var børnene, der var sat fokus på. Den gruppe af børn, som er født af forældre, hvor mor og/eller far er gamle. Det vil sige, mor er over 40, og far er godt oppe i 50erne eller mere.
Temaaftnerne er bygget op af flere udsendelser som legoklodser i et tårn. Den første udsendelse handlede om tre kvinder som alle skulle være mødre i en, for kvinder, sen alder. De blev adspurgt om omverdenens og lægernes reaktion på deres graviditet, og hvor omverdenen (læs: venner og familie) var glade på de vordende mødres vegne, anså videnskaben dem for at være risikogruppe. At føde børn efter de 40 er at spille hasard med generne. For jo ældre du er som kvinde, desto ringere er dine ægs kvaliteter. Og uanset hvor mange undersøgelser, kvinden gennemgår, vil hun stadig befinde sig i gråzonen.
Og det påvirker selvfølgelig glæden ved graviditeten, hvilket kvinden Maria syntes var lidt ærgerligt. Men nej, det er ikke ærgerligt. At vi har læger, som gør alt, hvad de kan for at undgå, at vi føder totalt deforme børn, hvis liv kun er lidelse. Det er fantastisk.
Næste legoklods var de gamle kvinders frugtbarhed, som intet nyt bragte med sig andet end fertilitetslægen Anders Nyboe Andersens tanke, at vi skal have reproduktion ind på skoleskemaet, da vi tilsyneladende har en befolkning som forholder sig ignorantisk til æggenes bratte fald fra alderens tinder. Man ser det for sig. Skoleklasse. 8. årgang. Seksualundervisningen. Få børn tidligt. Imens I kan. Samtidigt hos UU-vejlederen. Få uddannelse. Helst lang. Hvordan det skal gå op, håber jeg regeringen, der ellers har glemt alt om deres løfter om større balance imellem familie- og arbejdstid, vil bruge en eftermiddag på at tænke over.
Omvendt, så er det måske ikke nødvendigt. For nu kan kvinder snart vælge at lade deres æggestok fryse ned, og i ro og mag tage meget lang uddannelse samt bruge mange år på karrieren, for så, i en alder af 40/50/60 år få indopereret æggestokken igen, som så vil producere unge æg til den aldrene krop. For hvorfor få børn som 25-årige, når vi snart alle bliver 100 år? Hvorfor ikke strække lidt i livet, så det hele ikke ramler sammen mellem de 20 og 40 år?
Et af problemerne er blot at vi har rigtigt meget imod, at gamle kvinder bliver mødre. Mange synes, det er ligefrem ulækkert. At kvinder med hængebarm og rynker kan være frugtbare. At de har et sexliv. At når vi er over 45 så er vi blot omsorgsmennesker, der tager os af vores mænd og børnebørn. Se, det var spændende at høre om.
Kristine Stricker Hestbech er præst og foredragsholder