Mediekrigen mod Rusland. Er alle i Vesten da blevet stiktossede?

"Et forslag om et internationalt garanteret neutralt Ukraine samt et udstrakt selvstyre i landets østlige regioner kunne eventuelt teste Putins samarbejdsvilje. Det var da forsøget værd," siger Thomas Petersen.
"Et forslag om et internationalt garanteret neutralt Ukraine samt et udstrakt selvstyre i landets østlige regioner kunne eventuelt teste Putins samarbejdsvilje. Det var da forsøget værd," siger Thomas Petersen.

ER ALLE DA blevet stiktossede - menigmand, medier, kommentatorer, regeringer? Man kan ikke åbne en avis eller et elektronisk medie, uden at der tales om muligheden eller risikoen for krig. Som for eksempel i nærværende avis den 28. april i et debatindlæg, hvor tidligere generalsekretær for Nato og tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) opruller et scenarie omkring Ukraine, som hverken er seriøst eller i overensstemmelse med virkeligheden.

Derimod svarer det oprullede scenarie fantastisk godt til Natos selvforståelse og eksistensberettigelse. Organisationens selvforståelse som forsvarsorganisation forudsætter en fjende - og helst en aggressiv af slagsen. Jo farligere, des bedre. Scenariet passer også som fod i hose til formålet med Foghs konsulentvirksomhed. Jo mere drama, desto flere penge i kassen. Foghs scenarie er blot et spejlbillede af Natos.

Er vi da kommet så langt på afstand af Anden Verdenskrigs rædsler, at tanken om en ny krig overhovedet kan tænkes? Har vi da glemt sidste verdenskrigs millioner af tabte og ødelagte menneskeliv? Selv ikke under den kolde krig talte man med en sådan selvfølgelighed om muligheden for en ny storkrig, som man gør nu. Alle forsikrede dengang hinanden om og var egentlig overbeviste om, at netop tilstedeværelsen af atomvåben ville hindre en ny krig. Terrorbalancen var jo netop en balance. En sådan er borte i dag.

Balancen ophørte med den kolde krigs afslutning. Ophørte med Warszawa-pagtens opløsning og Natos forbliven. Og manglende balance i internationale forhold er altid et farligt scenarie. Blandt andet derfor har vi balladen i dag.

Dengang, i 1991, triumferede vi i Vesten med sejrens palmer i hænderne. Enden på Historien, sagde kloge mennesker, der dog senere bitterligt fortrød dette udtryk. Nato rykkede helt frem til Ruslands grænser. Denne alliance, skabt af den kolde krig, blev opretholdt og dernæst ret hurtigt væsentligt udvidet med nye medlemslande mod øst. Blandt andre også tidligere sovjetrepublikker.

Mediekrigen på begge sider er hysterisk og lemmingeagtig. Dæmoniseringen af hinandens ledere er værre, end den var under den kolde krig. Nogle kommentatorer har endog sammenlignet Ruslands præsident med ondskaben selv - med Adolf Hitler. Og det over for et land, der mere end alle andre oplevede denne ondskab fra orkesterplads. Ikke ligefrem en sammenligning, der skal få Ruslands befolkning til at distancere sig fra sin præsident.

Og i en situation, hvor EU's udenrigsministre med vor egen evigt panderynkende og bekymrede Martin Lidegaard (R) i spidsen planlægger en mediekampagne, der angiveligt skal forklare og indprente de svagt begavede russere den helt rigtige sandhed.

Der er noget, EU og Europa må forstå. Russerne er faktisk veluddannede og generelt også alment velorienterede. Desuden ser verden sommetider anderledes ud andre steder end set fra selvrose-klubben i Bruxelles.

Senest sender vestlige statsledere i flok afbud til festlighederne i Moskva i anledning af 70-året for sejren over Nazi-Tyskland. Uforståeligt og ubetænksomt. Man rammer ikke Putin på den måde. Det er derimod en hån af dimensioner over for det russiske, det ukrainske, og det hviderussiske folk, som på krop og sjæl bar de afsavn, tab og trængsler, der skulle til for at knække ryggen på Hitlers regime og dets rædselsregimente. Og som vi den dag i dag lever højt på som fri og uafhængig nation.

Putin vil ganske givet hverken verdensherredømmet eller herredømmet over hverken Europa eller lille Danmark. Til gengæld vil han nok gerne fortsat holde gryden i kog i forhold til Ukraine, genere Nato, hvor han kan, afholde manøvrer i internationalt farvand samt punktvis teste organisationens beredskab i Baltikum. Et forslag om et internationalt garanteret neutralt Ukraine samt et udstrakt selvstyre i landets østlige regioner kunne eventuelt teste Putins samarbejdsvilje. Det var da forsøget værd.

Thomas Petersen,historiker og slavist,Bøgebakken 69, Stevnstrup,Langå