Min farfar blev født i 1874. Kun et år inden eventyrdigteren H.C. Andersen døde. Eller fire år inden verdensudstillingen i Paris i 1878. Det var her i den franske hovedstad, at ingeniør Augustin Mouchot (1825-1911) præsenterede en opfindelse, der kunne omsætte solenergi til dampmaskiner.
Men min farfars barndom var præget af ”en verden uden trykknapper og kontakter, drevet af håndsving og heste”, så der var ingen forståelse for, at en udnyttelse af solenergien kunne have ført til et energieventyr, som de fleste af os først i dag kan fatte betydningen af.
Det forstod den amerikanske opfinder Frank Shuman (1862-1918) dog så tidligt som i 1913. Han kunne da demonstrere, hvordan man ved hjælp af kæmpestore anlæg af solpaneler i ørkenområder ville kunne opdyrke ikke alene store afrikanske landområder, men også forsyne den stærkt tiltagende industrialisering med forureningsfri energi.
Tragisk nok var det året inden Første Verdenskrig, hvor man dels fik brug for solpanelmaterialerne til våbenindustrien, dels var i fuld gang med, hvad der dengang tog sig ud som et rent olieeventyr. Man var blevet forblændet af den lethed, hvormed olie, i modsætning til kul, kunne udvindes, forarbejdes og – ikke mindst – transporteres.
I dag er vi blevet klogere. Dog ikke rigtig kloge. Endnu. At sol og vind ikke forurener, burde ellers kunne overbevise alle om, at det ene og alene er med disse vedvarende energikilder, at klodens katastrofekurs kan ændres.
”Fremtiden er værd at kæmpe for”. Endnu. Disse betragtninger og anførte citater er hentet fra den 13 afsnit lange og to år gamle amerikanske videnskabsserie ”Kosmos: En rejse i tid og rum”, som i de seneste uger er blevet sendt i formiddagstimerne på DR 3.
Serien burde have været sendt i såkaldt prime time på DR 1. Jeg så det sidste afsnit i går formiddags og ønsker hermed varmt at anbefale de afsnit, der endnu et par dage kan ses på nettet.
Den højt respekterede astrofysiker Neil deGrasse Tyson forstår på bedste måde dér at udnytte tidens raffinerede filmiske virkemidler.
Seerne tages med på svimlende rejser ud i et univers, som vi kun kan observere som lysspor, der er afsat for uendelig lang tid siden.
For det er jo det udfordrende for vores utilstrækkelige sanseapparat og fatteevne: Med vores øjne, ører og forstand kan vi kun opfatte og forstå meget beskedne dele af universets ubegribeligt omfattende fænomener.
Neil deGrasse Tyson påviser igen og igen, hvor skæbnesvangert det inden for en overskuelig fremtid vil blive for hele vores eksistens, hvis ikke menneskeheden snart får standset sit vanvittige misbrug af alle slags ressourcer.
Menneskene er ikke rigtig kloge, når de lader sig kue og mishandle af i virkeligheden ubegribeligt få skrupelløse militante tyranner, hensynsløse terrorister, indskrænkede politikere, grådige økonomiske forbrydere, religiøse fanatikere og forbenede systemtænkere.
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.