Det er altid godt at lytte til folk, der taler med indsigt. Således også i Kristeligt Dagblads interview med professor emeritus Steen Hildebrandt den 21. januar.
Godt nok maler professoren sundhedsvæsenet rigeligt sort op med konklusioner om, at sundhedsvæsenets ledere primært fokuserer ”på penge, på hastighed, på kortsigtede talmæssige resultater”, men Hildebrandt bider mærke i, at der - med hans ord - er et paradigmeskift på vej med fokus på sammenhæng og helhed.
Det glæder mig, at han har lagt mærke til det. For i disse år arbejdes der i regionerne hårdt på at skabe bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet og på at måle sygehusene på de indsatser, der giver mest værdi for borgeren.
Sidste forår lancerede Danske Regioner en indsats, som vi kalder ”Borgernes Sundhedsvæsen”. Her har vi sammen med en række patientforeninger og faglige organisationer indgået en fælles erklæring om, at vi vil arbejde for et sundhedsvæsen, hvor borgere, patienter og pårørende oplever, at deres viden, behov og præferencer er udgangspunkt for hele behandlingsforløbet.
Vi arbejder nu sammen med parterne om 33 konkrete indsatser for at sætte kød og blod på visionen og skabe det paradigmeskifte, som Hildebrandt noterer sig.
Ganske snart begynder regionerne, regeringen og KL også arbejdet på en ny plan, der skal styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Fra regionerne har vi foreslået, at landets dygtige speciallæger skal favne bredere. Mange patienter har flere sygdomme og behandlingsforløb, og der har vi behov for dygtige læger, som har overblik og kan styre patientens behandlingsforløb.
De læger og lægeteams, som kan tage hånd om patienten fra først til sidst i et behandlingsforløb, findes allerede på flere sygehusafdelinger, men det skal bredes ud. Det er godt på vej i initiativet ”Behandlingsansvarlig læge”, som er en af indsatserne under ”Borgernes Sundhedsvæsen”.
I regionerne hører vi desværre også (ligesom Hildebrandt) om patienter og sundhedspersonale, som efterlyser bedre tid og mere overskud. Der er travlt på mange afdelinger, som de seneste år har behandlet stadig flere patienter. Det har betydet rettidig og god behandling til flere patienter, men aktivitet må ikke blive den akse, alting kredser om.
Vi skal fokusere på borgerens samlede helbredelse efter mødet med læger og sygeplejersker. Ikke blot på, om en operation er vellykket isoleret set. Hvis jeg bliver indlagt, handler behandlingen af mig i sidste ende om, hvor godt jeg kan komme tilbage til hverdagen med familie, arbejde og fritidsinteresser. Regionerne har sat gang i en række projekter, som retter sig mod at udvikle en ny styringsform i sundhedsvæsenet.
Steen Hildebrandt efterlyser mere venlighed i såvel sundhedsvæsenet som i andre store offentlige institutioner. Jeg oplever en udbredt venlighed hos det dedikerede sundhedspersonale, men jeg anerkender, at travlhed kan opleves som en kile i venligheden.
I min optik sikrer vi gode forhold for både patienter og personale ved at fokusere mere på den sammenhængende behandling. Så patienten føler sig taget godt hånd om, og så personalet har overblikket over patientens forløb.
Det kræver sygehusledelser, som går forrest for at ændre kulturen, og det vil tage tid. Men som ledelsesprofessoren siger: Et paradigmeskift er i gang. Uden at tage munden for fuld vil jeg godt lægge navn til, at regionerne går i forreste geled for at drive paradigmeskiftet fremad.
Bent Hansen (S) er formand for Danske Regioner