Mennesker har brug for mere end vækst

Koblingen mellem det kirkeligt og værdibaserede arbejde og konkrete fattigdomsbekæmpende aktiviteter skaber bæredygtig udvikling og bør være en vigtig del af Danmarks ambition og strategi, mener Peter Blum Samuelsen

Religiøse ledere er en stor ressource, fordi de som ærkebiskop emeritus Desmond Tutu er omgivet af stor respekt. Mere end 80 procent af menneskerne i udviklingslandene betegner sig selv som religiøse, og derfor har de religiøse ledere en naturlig indflydelse på, hvordan livet leves syd for Sahara. Når en imam siger noget om fredagen i moskéen, rabbineren om lørdagen i synagogen og præsten om søndagen i kirken, så kan deres ord være med til at skabe de forandringer, der skal til for at skabe udvikling, mener Peter Blum Samuelsen. –
Religiøse ledere er en stor ressource, fordi de som ærkebiskop emeritus Desmond Tutu er omgivet af stor respekt. Mere end 80 procent af menneskerne i udviklingslandene betegner sig selv som religiøse, og derfor har de religiøse ledere en naturlig indflydelse på, hvordan livet leves syd for Sahara. Når en imam siger noget om fredagen i moskéen, rabbineren om lørdagen i synagogen og præsten om søndagen i kirken, så kan deres ord være med til at skabe de forandringer, der skal til for at skabe udvikling, mener Peter Blum Samuelsen. – . Foto: Rodger Bosch/AFP/Scanpix.

Efter en tid i dansk udviklingsarbejde, hvor fokus har været på besparelser og omprioriteringer, glæder jeg mig over endelig at læse udenrigsminister Kristian Jensens (V) udspil til en dansk udviklingspolitisk strategi, hvor han og resten af regeringen endelig fortæller, hvad de vil med dansk udviklingspolitik.

Strategien kommer på et godt tidspunkt, hvor Danmark og resten af verden er ved at vænne sig til at arbejde med FN’s nye mål for bæredygtig udvikling, og hvor vi i den danske udviklingsbranche skal finde ud af, hvordan vi fremover vil strukturere og udføre det vigtige arbejde med at skabe udvikling blandt verdens fattige.

Kristian Jensen har fremlagt et udkast til en udviklingspolitisk strategi med et stort fokus på danske interesser og vækst. Og der er vel næppe nogen, som kan modsætte sig, at vækst er en vigtig del af udvikling.

De seneste års globale tendenser har tydeligt vist, at udvikling er kommet til de lande, hvor regeringer målrettet har støttet et stærkt lokalt erhvervsliv. Mange fattige har fået job eller har skabt egen virksomhed. Men vækst og økonomisk fremgang er ikke nok til at nå strategiens mål om bæredygtig udvikling, fred og stabilitet for verdens fattigste.

Verden er i dag præget af et stigende omfang af voldelige konflikter, flygtningestrømme og ustabilitet. Og selvom Danmarks indsatser i udviklingslandene kan være med til at skabe bedre vilkår for lokalt erhvervsliv og dansk handel og derved mindske presset på de europæiske grænser, så bør en ny dansk strategi ikke glemme, at udviklingsarbejdet først og fremmest handler om mennesker – hele mennesker, der skal have mulighed for bedre liv. Og det gode liv kommer ikke alene an på vækst og økonomisk formåen.

I Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling oplever vi igen og igen, hvordan tro er udgangspunktet for, hvordan livet leves over hele verden. Religion kan derfor medvirke til, at konflikter skabes, men kan også bidrage til, at konflikter bliver løst, tankemønstre ændres og udvikling sættes i gang.

Når Kristian Jensen i sin nye strategi derfor lægger op til, at Verdensmål 16, der handler om fred, stabilitet og stærke institutioner, bliver gennemgående for Danmarks indsats blandt verdens fattige, så håber jeg, at han ikke glemmer at inddrage religiøse ledere.

Religiøse ledere er nemlig en stor ressource, fordi de er omgivet af stor respekt. Mere end 80 procent af menneskerne i udviklingslandene betegner sig selv som religiøse, og derfor har de religiøse ledere en naturlig indflydelse på, hvordan livet leves syd for Sahara.

Det handler om alt lige fra ligestilling mellem kvinder og mænd til børns rettigheder og fredelig sameksistens. Når en imam siger noget om fredagen i moskéen, rabbineren om lørdagen i synagogen og præsten om søndagen i kirken, så kan deres ord være med til at skabe de forandringer, der skal til for at skabe udvikling og i sidste ende livsforbedrende samfundsforhold.

Hos Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling oplever vi, hvordan blandt andet kirker i syd begynder at tale de fattige og marginaliseredes sag over for politikere og holder staters institutioner op på, at de skal leve op til deres forpligtelser over for befolkningen.

Det sker, når en præst i Sierra Leone åbner dørene for HIV-smittede, fordømmer diskrimination og dermed er med til at skabe en ændret holdning i et lokalsamfund. Og i Burundi går Baptistkirken forrest og lærer kvinder at læse. Her opfordrer præsterne mænd til at sende deres koner til kirkens seminarer. Og det har betydet, at kvinderne har fået højere status og medbestemmelse i lokalsamfundene.

Idéer, der startes i kirker og kirkelige organisationer og bæres videre af deres ledere, er bæredygtige, da de med styrke føres ud i livet væk fra kirkens mure, fordi den kristne tro i forvejen spiller en stor rolle og har stor autoritet i menneskers liv.

Dette, samtidig med at vi ved, at der er kirker selv helt derude, hvor ngo’ernes firhjulstrækkere ikke kan komme frem, betyder, at kirker, religiøse ledere og tro gør en forskel blandt verdens fattige. Det har Kristian Jensen desværre glemt at få med i sin ellers udmærkede strategi.

Mennesker har brug for mere end vækst. De har brug for et sted at høre til og noget at tro på. Koblingen mellem det kirkeligt og værdibaserede arbejde som kernen og konkrete fattigdomsbekæmpende aktiviteter skaber bæredygtig udvikling og bør være en vigtig del af Danmarks ambition om at arbejde med Verdensmålene og afskaffe fattigdom i 2030.

Dansk Missionsråds Udviklingsafdelings medlemsorganisationer og deres dygtige partnere i syd har arbejdet med dette i mere end 200 år – lang tid før udviklingsbegrebet blev opfundet. Det betyder, at der er gode, eksisterende partnerskaber, der bygger på gensidig respekt og fælles værdier.

Når Kristian Jensen derfor taler om danske værdier, er jeg uenig i, at det er vejen frem. I de ligeværdige partnerskaber arbejder man med fælles værdier sammen mod fælles mål. Og det kan de danske kirkelige organisationer bedre end nogen andre ngo’er.

Til sidst vil jeg igen takke Kristian Jensen for sit udkast til en udviklingspolitisk strategi. Der er mange flotte ord og fine løfter. Jeg håber, at det afspejles i den kommende finanslov. Efter de drastiske besparelser i 2015 oplever både danske kirkelige organisationer og deres partnere i syd, hvordan færre midler besværliggør det arbejde, der før har betydet udvikling og værdige liv. Der er en række projekter, der nu må lukkes ned før tid, fordi der ikke er midler til at føre dem til ende.

Det er en skam, for vil verden sammen nå de 17 ambitiøse Verdensmål, må alle inddrages – også religiøse ledere og kirkerne. Kun med deres inddragelse kan vi for alvor nå målene om fred, forsoning, sikkerhed og stabilitet, og her er vækst i sig selv ikke tilstrækkelig.

Peter Blum Samuelsen er sekretariatschef i Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling