Dyremose: Spørg til kandidaternes forhold til religion

"Det er ikke lige meget for folkekirken eller for religionens plads i samfundet, hvor mange af de 179 pladser i Folketinget, der indtages af personer med en personlig tro og forståelse for religionens betydning," mener de konservatives Charlotte Dyremose. Scanpix Danmark

Vi har brug for mere religion i politik, mener folketingsmedlem Charlotte Dyremose (K). Det er nemlig ikke lige meget for folkekirken eller for religionens plads i samfundet, hvor mange af de 179 pladser i Folketinget, der indtages af personer med en personlig tro og forståelse for religionens betydning

SNART ER DER VALG, og politikere fra alle partier skal stå til regnskab for deres holdninger. Men kun yderst sjældent bliver de stillet til regnskab for deres holdning til tro og religion.

Selvom langt de fleste danskere er medlemmer af et trossamfund, så vægter de typisk ikke politikernes eller partiernes holdning på dette punkt, når de sætter kryds på valgdagen. Og det har en yderst kedelig afsmitning på politikernes kendskab til og forståelse for religionens betydning for samfundet og for den enkelte.

Velmenende regionspolitikere vasker deres multikulturelle hænder med ”neutrale” bederum på hospitalerne. Men de glemmer, at for den troende har de religiøse tegn og den rigtige ramme en betydning. Og hvad der var tænkt som allemandseje, bliver derfor til en dyr omgang ingenmandseje.

Igen og igen råber politikere fra begge sider på diverse forbud mod religiøse symboler eller begrænsninger i de religiøse udtryk som eksempelvis officielle festgudstjenester. Men frihed fra religion betyder reelt undertrykkelse af det flertal i befolkningen, som er troende i større eller mindre grad.

Og mens alle politikere kan enes om, at danske børn skal have særligt kendskab til og forståelse for dansk historie og sprog, så er det nærmest tabu at fastholde, at det samme må gælde den tro, som har båret de danske værdier og traditioner gennem århundreder. Derfor er kristendomskundskab ikke obligatorisk, mens dansk, historie og sprog naturligvis er det - også for børn med udenlandsk baggrund.

Da man sekulariserede Frankrig for over 100 år siden, var tanken, at staten skulle være religionsneutral. Men realiteten i dag er, at franske politikere tvinger borgerne til at være religionsneutrale. For at færdes i det offentlige rum må franskmænd derfor fralægge sig en del af deres identitet. Sådan må det aldrig blive i Danmark.

Hvis vi skal fastholde retten til at udøve vores tro, så kræver det politikere med respekt for den ret. Hvis vi vil give vores kulturarv videre i sin helhed, må det politisk respekteres, at kristendommen er en del af den arv. Og hvis vi skal have redskaberne til at forstå og respektere andres religiøse følelser, som Grundtvig har lært os det, så har vi brug for politikere, som kender og forstår religion.

Vi har derfor brug for mere religion i politik. Vi har brug for politikere, som forstår deres egen religiøse baggrund, og som forstår og respekterer, at religion har betydning for mennesker. Vi har brug for politikere, som har modet til at fastholde, at kristendommen nu engang er det fundament, som vores samfund er bygget på.

Politikere, som forstår, at man ikke kan modarbejde radikalisering ved på radikal vis at udelukke religionen fra det offentlige rum. Tværtimod skal vores politikere give plads til den religiøse debat i politik, i skolen og på gaden. Hvis ikke vi som mennesker kender og forstår vores eget fundament, så mister vi forståelsen for andres. Det gælder også politikere.

Derfor er min opfordring klar: Stil spørgsmål til kandidaternes forhold til religion. Det er ikke lige meget for folkekirken eller for religionens plads i samfundet, hvor mange af de 179 pladser i Folketinget, der indtages af personer med en personlig tro og forståelse for religionens betydning.

Jeg genopstiller ikke selv til Folketinget. Men jeg har gennem mere end et årti på Christiansborg oplevet, hvor få politikere, der reelt interesserer sig for religion. Og jeg er dybt bekymret for udviklingen.

For mig er det vigtigt at stemme på en kristen, som ønsker at bevare den nuværende folkekirkeordning. For dig er det måske noget andet, som tæller. Men lad religionen tælle i politik som i din hverdag.

Charlotte Dyremose er folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti og menighedsrådsformand