Minister med skjult dagsorden

Kristendomskundskab skal være hovedfag, mener Margrethe Vestager. Hun vil med denne udtalelse berolige Kristeligt Dagblads læsere, der måske blev forskrækkede over, hvad biskop Kjeld Holm havde udtalt. Jeg skrev i mit indlæg om at afskaffe religion som fag, at ministeren vist var imod at ændre kristendomskundskab til religion; hvis jeg ikke har udtrykt det klart nok, beklager jeg. Mit anliggende var at kritisere de argumenter, der fremføres fra kulturkristen - og dermed Radikal - side, for at bevare kristendomskunskab. Der skal undervises i kristendomskunskab, fordi, som Margrethe Vestager skriver, børnene skal gøres »fortrolige med den sammenhæng, de er en del af«. Når hun bruger ordet »fortrolig«, er det, fordi det indgår i skolens formålsparagraf, hvori der bl.a. står, at det er skolens formål at gøre børnene fortrolige med dansk kultur. Og det tilføjes i bemærkningerne til skoleloven: »herunder kristendommen«. Dette gælder alle børn - også somaliske og palæstinensiske - men hvis eller hvilken sammenhæng bliver de gjort fortrolige med? De danske børns og ikke deres egen. De danske børn skal så for retfærdighedens skyld gøres fortrolige med de kulturer, som indvandrergrupperne kommer fra. Alle børn skal - kan ikke fritages for - undervisning i dansk kultur herunder kristendommmen, hvis de går i den danske folkeskole. Men denne paragraf handler om hele skolens idé; den skal assimilere de fremmede, og den handler ikke om faget kristendomskundskab, som eleverne jo kan fritages for. Selvom man afskaffede religion eller kristendomskundskab, ville det ikke berøre fortroliggørelsen med dansk kultur, herunder kristendommen, for det skal alle skolens fag bidrage til. Det siger loven. Grunden til, at faget kristendomskundskab findes, er ikke den kulturelle, men at børnene skal belæres om, at der findes en »religiøs dimension« i livet og ikke kun i Danmark. Sådan står der i formålsbeskrivelsen for faget. Dette citeres også i ministerens beroligende indlæg. Men det er en besynderlig og helt uhistorisk argumentation for faget. Hvis børn eller voksne var forsynet med denne sikkert interessante dimension, burde det vel være psykologer, der skulle forklare børn om den. At bruge ideen om en religiøs dimension som et argument for et fag er helt håbløst eller i bedste fald en psykologisering. Skal man tage ideen bogstavelig om at afskaffe faget religion? Det skal man ikke, og grunden er den, at jeg hverken er politiker eller biskop. Havde jeg været det, ville sagen have været helt anderledes. Men man kunne da godt tage ideen med som en mulighed, for den er jo en virkelighed i andre lande, som vi sammenligner os selv med. Når ministeren taler for at bevare faget, da er grunden heller ikke den, hun fremfører, for det politiske sprog skal ikke læses bogstaveligt. Da er det et tegn på, at staten finder det nødvendigt, fordi kirken endnu er en del af statsmagten. Vi er vidne til i det små, at staten kæmper om magten over kirken mod bisperne og præsterne, ja, næsten som i de gode gamle dage. En minister kan ikke tjene to herrer. Hans Hauge er lektor i engelsk ved Aarhus Universitet.