EN MAND HJALP for nyligt sin hustru med at tage livet af sig, fordi hun ikke kunne se meningen med livet som lam i store dele af kroppen. Han kaldte det en barmhjertighedsgerning, men det var snarere en uvidende, magtesløs gerning.
Når man kender mennesker, der er lamme fra halsen og ned og med forskellige svære handicap har et værdifuldt aktivt liv også på arbejdsmarkedet, som har accepteret deres vilkår og er i stand til at nyde livets glæder, undrer det, hvad der får mennesker til at ønske at tage livet af sig, fordi vilkårene ændrer sig.
Som seende og landmåler var min forståelse, at uden synet ville der ikke være mere, og jeg kunne lige så godt tage livet af mig. Sådanne fordomsfulde holdninger skyldes mangel på viden i mit tilfælde om at være blind og en angst for det ukendte.
Jeg blev blind, mistede mit arbejde, kom på førtidspension, men tog heldigvis ikke livet af mig. Med viljestyrke og den nødvendige hjælp til at lære at fungere som blind fik jeg et aktivt liv i organisationsarbejde og politisk arbejde, jeg rejser, bygger og lærte at bruge de andre sansers overflod af oplevelser, som man intet ved om, når man kan se.
INGEN TVIVL OM, at det er en omvæltning at gå fra et fysisk aktivt liv til for eksempel at være lam i det meste af kroppen. Men hvis kommunerne er villige til at betale for den massive støtte, der skal til, kan de fleste lære at acceptere deres nye vilkår og få livsglæden og et andet aktivt liv.
Naturligvis tager det tid, men alene oplevelsen af støtte og fremskridt giver livsglæde og mod.
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) lovede sidste år at hjælpe kommunerne med at spare på handicapudgifterne og fremsætter lovændring, så kommunerne kan skønne, om en borger skal have den nødvendige hjælp til at komme tilbage til livet eller af økonomiske årsager skal placeres på en institution, hvor hjælp til selvmord kan blive den mest barmhjertige udvej.
Som samfund burde vi skamme os over den kyniske tilgang til livet under dække af friheden til selv at vælge døden. Det risikerer at blive valget mellem et lorteliv eller intet liv, hvor et godt liv var muligt, hvis der i samfundet var vilje til at betale det, der skal til.
Torben Kjær er medlem af Hovedstadens Regionsråd og Danske Regioners Sundhedsudvalg for Enhedslisten.