Mislykket integration. Måske skulle vi gribe det anderledes an

I mange år har man i Danmark diskuteret integration, og problemer med ghettodannelser i flere byer. Men integrationsproblemerne skyldes i mange tilfælde, at det 
slet ikke er en integration, man har forsøgt at gennemføre, men en assimilation, skriver sognepræst
I mange år har man i Danmark diskuteret integration, og problemer med ghettodannelser i flere byer. Men integrationsproblemerne skyldes i mange tilfælde, at det slet ikke er en integration, man har forsøgt at gennemføre, men en assimilation, skriver sognepræst . Foto: Martin Ballund.

Det siges ofte, at indsatsen for at integrere flygtninge og indvandrere i det danske samfund stort set er mislykket. Men hvad er integration egentlig?

Jo, integration er, at mennesker, der kommer hertil som flygtninge og indvandrere, bliver en del af det danske samfund som dem, de er! Det vil sige som personer med den religion og den dermed forbundne kultur, der er deres. En sådan integration vil i øvrigt naturligvis medføre en påvirkning, der går begge veje.

Men denne integration siges altså at være mislykket! Det er nu nok i høj grad et spørgsmål, om det er rigtigt! Det er nemlig som oftest slet ikke en integration, man har søgt at gennemføre. Man har derimod - så vidt jeg kan se - stræbt efter at gennemføre en assimilation. Og det er noget ganske andet!

Man har forventet af dem, der er kommet hertil - og det er ofte sagt temmelig tydeligt - at de skulle tilpasse sig. Det betyder, at de skulle blive som - og leve som - almindelige, sekulariserede gennemsnitsdanskere. Naturligvis måtte de have lov stadig at have deres religion og den dermed forbundne kultur, men religion er jo en privatsag, som helst ikke må være synlig i det offentlige rum! I hvert fald ikke, hvis den er ”anderledes”.

Når man på denne måde stiller flygtninge og indvandrere over for en forventning eller et krav om, at de skal assimilere sig, hænger det sikkert sammen med, at rigtig mange - hverken politikere eller andre - ikke har forståelse for, at religion ikke bare er et sæt meninger, men selve det grundlag, man lever sit liv på.

Det er ud fra det, man forstår sig selv som menneske. Det er kort sagt i religionen og den kultur, der udspringer heraf, man finder sin identitet. Noget kunne altså tyde på, at mange danskere har glemt, at dansk kultur faktisk også har religiøse rødder - nemlig i kristendommen.

Men når man forventer - eller måske endda kræver - assimilation, betyder det derfor, at man faktisk sætter spørgsmålstegn ved flygtningens og indvandrerens personlige identitet og dermed fratager vedkommende retten til at være sig selv og at blive en del af det danske samfund som sig selv.

Men det er jo i grunden at mobbe dem, for når man mobber en, sætter man netop spørgsmålstegn ved vedkommendes identitet.

Skal flygtninge og indvandrere integreres i vort samfund, må de mødes med respekt som dem, de er! Sker det ikke, hindres integrationen!

Svend Erik Larsen, sognepræst, Offerlunden 42 D, Svenstrup