Tak til både sognepræst Kristine Stricker Hestbech og Per Erik Rønne for henholdsvis indlægget Fordomsfyldt mormonportræt og kommentaren hertil, der begge omhandler min tro som mormon eller medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Jeg vil gerne uddybe med et par kommentarer set indefra. Anledningen var jo DRs Horisont i mandags, hvor det især var rart at høre Steffen Grams meget præcise kommentar til sidst om Mitt Romney, at han er en mand, der gerne vil være præsident, men tilfældigvis er mormon.
Jeg er til hverdag advokat, og den opgave skal jeg udfylde efter landets regler herom, uanset om jeg tilfældigvis er mormon, baptist eller ateist.
For tiden er min opgave i kirken at være informationsformidler. Vi er som den oprindelige kirke en lægmandskirke, så jeg har som Mitt Romney og mange andre haft en periode med den lærerige opgave som menighedsforstander for at bruge Bibelens udtryk. I andre perioder af mit liv, siden jeg som 20-årig blev mormon, har jeg været spejderleder og lærer i søndagsskolen for at nævne et par andre.
Jeg er glad for, at Kristine Stricker Hestbech nævnte nogle af kernepunkterne i vor kirkes lære, for eksempel, at vi tror på en forudtilværelse som ånder, og at vi tror på flere grader af herlighed efter opstandelsen. Det er også korrekt, når Per Erik Rønne nævner, at vi tror på, at vi en dag kan nå et gudestadium.
Måske det også burde tilføjes, at vi lægger stor vægt på glæden ved at efterleve den kristne etik i hverdagen, at udvikle vore talenter, at uddanne os, og at bidrage positivt til samfundet med udgangspunkt i et godt, monogamt familieliv.
Vi tror kort sagt bogstaveligt på, at vi kan blive fuldkomne, som Jesus opmuntrer os til i Bjergprædikenen. Og at Gud virkelig er vor himmelske Fader, og at Jesus er hans eneste fødte i kødet, men den førstefødte blandt ånderne og derfor vor ældre bror. Dette finder vi alt sammen i god overensstemmelse med Bibelen. Og det var faktisk som FDFer i min opvækst, at jeg i sin tid søgte bekræftelse på, at vore gerninger betyder noget, at vi kan udvikle os, på trods af vore svagheder og fejltagelser.
På grund af vore fejl/synder er Kristi forsoning nødvendig for vor frelse, men i modsætning til andre kristne retninger tror vi, at vor himmelske Fader i sin kærlighed forventer, at vi bruger de evner, han har givet os, og at vi gør vores del efter evne og omstændigheder.
Vi tror, at opstandelsen er en fri gave til alle mennesker, men at ophøjelse i Guds nærhed kræver en sådan indsats af os.
Men tak igen for at gøre debatten mere nuanceret end det lige lykkedes for Horisont, som fokuserede mest på sammenligningen med polygamister, der jo af den officielle kirke betragtes som nogle relativt få frafaldne ørkenbeboere, som i øvrigt er lovbrydere. Polygame ægteskaber er forbudt ved lov, hvad der også var årsagen til, at kirken i 1800-tallet forbød praktiseringen af den gammeltestamentlige skik.
Helge Nørrung
Advokat