Mistanke om kviksølvforgiftning afvises for hurtigt

Mistanken om kviksølvforgiftning hos tandklinik-ansatte, er blevet skrinlagt for hurtigt, skriver dyrlæge Hanne Koplev. Hun mener, at grundlaget for at afvise mistanken bygger på en særdeles overfladisk rapport.

Mistanken om kviksølvforgiftning hos tandklinik-ansatte er blevet afvist for hurtigt, skriver dyrlæge Hanne Koplev.
Mistanken om kviksølvforgiftning hos tandklinik-ansatte er blevet afvist for hurtigt, skriver dyrlæge Hanne Koplev. Foto: Søren Weile.

Den 15. maj bragte Kristeligt Dagblad artiklen ”Kulturelt pres skaber vækst i nye sygdomme” (på k.dk: ”Myter skaber vækst i nye sygdomme”), hvori professor og overlæge Johan Hviid Andersen fra Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning udtaler sig om sagen om mistanken om kviksølvforgiftning af ”tandteknikere” (der er opstået en fejl i artiklen, da der menes tandklinik-ansatte (klinikassistenter og tandlæger) og ikke tandteknikere, som arbejder med at fremstille tandproteser).

Hviid Andersen beskriver, at han sammen med andre (her menes formegentligt arbejdsmedicinere) undersøgte 1000 ud af 1600 ”tandteknikere” uden at finde, ”at nogen fejlede noget, som havde med kviksølv at gøre”.

Johan Hviid Andersen nævner sagen med ”tandteknikerne”, som eksempel på en, af ham, betegnet ”sygdomsepidemi”, som er skabt af især psykologiske mekanismer.

Kristeligt Dagblads journalist synes at anse professor Johan Hviid Andersen for en relevant og troværdig ekspertkilde ud fra hans titel uden nogen form for kildekritik. Og i dette spil synes én professortitel at tælle mere end 1600 personer, som mener sig arbejdsskadede efter udsættelse for kviksølvdampe!

Jeg kunne anbefale avisens læsere at opsøge relevant viden om emnet. Den 14. og den 15. april i 2009 var der i København en nordisk konference om ”Klinikassistenters og tandlægers mulige sundhedsskader som følge af lavdosis udsættelse for metallisk kviksølv” med deltagelse af blandt andre arbejdsmedicinere (samt undertegnede som repræsentant for Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin).

Selve overskriften på konferencen var bemærkelsesværdig, da en del af klinikassistenternes håndtering af amalgam havde omfattet en eksponering for kviksølv, som ikke var målbar af den årsag, at der ikke findes instrumenter, som kan måle så høje koncentrationer af kviksølv!

Arbejdsmedicinernes afvisning af de tandklinikansattes symptomer som mulig kviksølvforgiftning er blandt andet grundlagt på en klinisk undersøgelse, som af flere af de undersøgte er blevet betegnet som særdeles overfladisk.

Af den efterfølgende rapport fremgår det, at arbejdsmedicinerne har undladt at undersøge for de mest almindelige symptomer på kviksølvforgiftning, men har fokuseret på ganske få forgiftningssymptomer som for eksempel rystelser.

I rapporten blev der blandt andet lagt vægt på de tandklinikansattes urin- og blod-prøvers indhold af kviksølv, men metallisk kviksølv er hurtigt ude af blodet, idet det har en halveringstid på kun cirka to døgn. Dette er dog ikke ensbetydende med, at kviksølv er ude af kroppen, da kviksølvet kan være blevet deponeret i indre organer. Kviksølv, deponeret i hjerne- eller nervevæv, opgives at have en halveringstid på 25-30 år.

Der findes ingen videnskabelig dokumentation for, at de af de danske arbejdsmedicinere aktuelt udtagne prøver er relevante.

Endvidere burde Hviid Andersen have WHO's udtalelse i mente: ”“ der findes ikke en mindste dosis, ved hvilken kviksølv ikke kan siges at være toksisk”.

Det er grove og ikke videnskabeligt underbyggede påstande, som arbejdsmediciner Hviid Andersen kommer med. Påstandene burde være forelagt udenlandske eksperter, ligesom de tandklinikansatte burde have haft mulighed for at give deres besyv med.

Jeg kan anbefale personer, som mener sig kviksølvforgiftede, at opsøge kvalificeret lægelig ekspertise i udlandet eller konsultere en af de få danske privatpraktiserende læger, som har udenlandsk efteruddannelse i emnet, da man åbenbart ikke i det offentlige danske sundhedsvæsen behersker opdateret viden om test og behandling af kronisk kviksølvforgiftning.

Kronisk kviksølvforgiftning kan behandles med lægemidler, der har været kendt i udlandet siden begyndelsen af 1950'erne, og det er en skam for muligt kviksølvforgiftede personer (og deres pårørende) at gå glip af god livskvalitet på grund af manglede kompetent udredning og behandling af mangelfuldt fagligt opdaterede danske læger, som med udpræget lægelig arrogance og uden sobert videnskabeligt bevis ”parkerer” deres patienter på psykiske diagnoser.

Hanne Koplev, dyrlæge, Soltoften 11, Tjele