Når den teologiske samtale bliver en krig på karikaturer

Sognepræst Merete Bøyes synspunkter er både forenklede og karikerede, mener hendes sognepræstkollega. Den store taber bliver den teologiske samtale, som kirken ikke kan være foruden

Morten Fester Thaysen mener, at kollegaen Merete Bøye "tegner fronter op." Arkivbillede.
Morten Fester Thaysen mener, at kollegaen Merete Bøye "tegner fronter op." Arkivbillede. Foto: Tommy Kofoed.

Merete Bøye er på krigsstien (i Kristeligt Dagblad den 1. august). Den kristne kirke er i krig, skriver hun. Til en krig hører gode og onde, der kæmper mod hinanden.

Ingen kan være i tvivl om, at hun selv er på de godes side. Som en general, der sidder tilbagetrukket fra fronten, tegner hun et billede af fjenden. Fjenden er kirkelige aktivister, der hellere vil behage end at forkynde evangeliet. Fjenden vil tilpasse sig tidsånden og skille stat og kirke. Fjenden tror heller ikke rigtigt om opstandelsen.

De gode har derimod sandheden på deres side. De vil evangeliet. De tror på opstandelsen, og mange af dem er unge med et mandhaftigt gudsbillede. Sådan tegnes kampen mellem gode og onde.

Merete Bøye skriver, at kampen udkæmpes helt ind i Grundtvigsk Forums styrelse, hvor fjenden vanhelliger grundtvigske kernesager. Men som i mange krige fortegnes sagen. Sagen ender som en karikatur. Karikaturer er altid nemmere at nedkæmpe. Sådan er det også her.

Lad mig tage et par eksempler. Merete Bøye skriver, at Grundtvigsk Forum i forbindelse med den forrige regerings forslag til ny styringsreform af folkekirken har stillet forslag om et kirkeråd. Det passer ganske enkelt ikke.

Et teologisk og politisk kirkeråd, der kan udtale sig om alt mellem himmel og jord, er der ingen i Grundtvigsk Forums styrelse, der har ønsket sig. Tværtimod!

Til gengæld har Grundtvigsk Forum stillet forslag om Folkekirkens Fællesudvalg, hvilket er noget andet. Fællesudvalget er tænkt som et demokratisk organ, hvor folkekirkens økonomiske beslutninger kan træffes åbent og demokratisk.

Sådan er det ikke i dag. I dag bliver de truffet bag lukkede døre. Magten er nemlig altid et eller andet sted. I dag findes den økonomiske magt bag lukkede døre i ministerierne. De samme steder, hvorfra man styrer statslige institutioner med new public management. Spørg sundhedsvæsnet, politiet eller folkeskolen, hvordan det går.

Man kunne frygte det samme for folkekirken. Grundtvigsk Forums forslag er et forsøg på at gøre noget ved problemet. Men Merete Bøye vil hellere lave karikaturer. Hvorfor? Fordi det ikke handler om sagen, men om at indtage positioner i en krig mellem gode og onde.

Værre bliver det dog, når hun vil tegne en front mellem dem, der tror på, at Kristus er opstanden med kød og ben, og dem, der tror på opstandelsen sådan billedagtigt og poetisk. Man forstår på hende, at de sidste ikke tror rigtigt.

Igen handler det ikke om sagen, men om positionen. Stod Kristus op med kød og ben? Hvad med alle de teologiske spørgsmål, der må blive konsekvensen af denne påstand? Var det en historisk begivenhed på linje med nederlaget i Dybbøl i 1864? Hvor er den opstandne Kristus i dag?

De spørgsmål forholder Merete Bøye sig ikke til, og det skylder hun - i stedet for at forenkle og karikere. For måske er den poetiske tilgang en måde at fortolke opstandelsen på som en begivenhed, der finder sted i dag? Måske er opstandelsen netop ikke en historisk begivenhed som alle andre, men en begivenhed, som vi kun har på fortolkningens vilkår?

Merete Bøye tegner fronter op. Den vigtige teologiske samtale, som er en grundtvigsk kernesag, afløses af en krig på karikaturer. Det handler ikke om sagen eller samtalen. Det handler slet ikke om sandheden, som vi kun har på fortolkningens vilkår.

Det handler derimod om at positionere sig på de godes side. Den store taber i det spil er den teologiske samtale, som vi ikke kan være foruden.

Morten Fester Thaysen er sognepræst i Varde og medlem af Grundtvigsk Forums styrelse