Den 18. april 2016 sluttede høringsperioden vedrørende ”Udvikling af Københavns Kommunes aktivitets- og samværstilbud for borgere med sindslidelser”. Baggrunden er, at Københavns kommune er i færd med at omlægge systemet med mange små væresteder, hvor psykisk syge kan samles, til et system, hvor en lang række af værestederne enten bliver sammenlagt eller helt nedlagt.
Antallet af væresteder skal skæres ned fra 20 til 13, og blandt syv af disse foretages vidtgående ændringer gennem sammenlægninger og forflytninger. Det vil sige, at blot seks væresteder får lov at fortsætte som hidtil.
I langt de fleste af værestederne har man igennem mange år oparbejdet en viden og erfaring i arbejdet med psykisk sårbare, som, når nedlæggelserne og sammenlægningen er gennemført, vil være tabt for stedse.
For brugerne vil ulykken være endnu større, og på et møde i Sydhavnen den 16. november 2015 udtrykte mange, at ”de ikke ville kunne se sig selv benytte et nyt ’stort’ tilbud”. Dels ud fra, at der er for mange mennesker samlet på et sted, men også ud fra utrygheden ved ”store steder”. Desuden kan det tilføjes, at også afstanden til de nye væresteder vil virke uoverkommelig for de psykisk syge.
En anden vigtig indvending mod kommunens planer for udviklingen af kommunens aktivitets- og samværstilbud for borgere med sindslidelser er dens planer om recovery-tilbud i forbindelse med de større enheder.
Kommunen forestiller sig, at nogle gennem recovery vil finde vej tilbage til uddannelse eller arbejdsmarkedet, mens det for andre vil gøre det muligt at bo i egen bolig og leve et meningsfuldt liv.
Problemet er blot, at alle disse ting har værestederne Thorvaldsen, Mamma Mia, Idrætsforeningen Kæmperne, og Askovfonden allerede gjort med stor succes i mange år. Netop, og ikke mindst gennem recovery har værestederne hjulpet mange til at få et liv uden medicin og psykiatrisk behandling. De er blevet hjulpet på grund af værestedernes størrelse, og fordi de mødte varme og forståelse.
Om kort tid beslutter borgerrepræsentationen og socialudvalget, hvad der skal ske med omstruktureringerne på aktivitets- og omsorgsområdet.
Værestederne vil blive lagt sammen og andre nedlagt, og årsagen til dette skal blandt andet findes i det svar, som socialborgmesteren gav Bispebjerg Lokaludvalg den 26. november 2015 på deres spørgsmål om, hvordan man i stedet for værestederne vil håndtere den alsidige brugergruppe, som mennesker med psykiske lidelser er: ”Kommunens fire socialpsykiatriske centre vil gennem en bred vifte af tilbud sørge for at tilgodese flest muligt.
Desuden findes der de distriktspsykiatriske centre rundtomkring i byen. I 2016 åbner vores første psykiatrihus, som er et samarbejde mellem den kommunale socialpsykiatri og den regionale behandlingspsykiatri”.
Til dette har kommunen allerede i sit budget for 2016 afsat 124,8 millioner kroner.
Det har medført, at man må igennem en sparerunde for at få budgettet til at hænge sammen. Man har på et tidligt tidspunkt vidst, hvor man ville hen med socialpsykiatrien i København. Nemlig da man kom frem til ideén om de fire psykiatrihuse: Først et mindre i Griffenfeldsgade, dernæst et større på Nørrebro/Nordvest og til sidst yderligere to i København, som dækker hele kommunen og de psykiatriske centre, der behandler borgere i hovedstaden.
Hvor disse mange penge i fremtiden må komme fra til så store investeringer, tør man ikke tænke på. Slet ikke på de psykisk syges vegne, som desværre nok må se frem til endnu en række sparerunder og endnu færre små væresteder i København.
Denne triste udvikling tyder i alt for høj grad på, at vore politikere mere går efter de kolde økonomiske beregninger end den varme medfølelse for vore medmennesker.
Tommy Rasmussen Formand for Bedre Psykiatri, Amager afdeling Postparken 22, 2.v. 2770, Kastrup