Det er glædeligt at se Kristeligt Dagblad den 16. februar tage til orde mod den seneste dom for overtrædelse af ”racismeparagraffen” - den misvisende, men åbenbart uudryddelige betegnelse for krænkelsesparagraffen, paragraf 266 b i straffeloven.
Det uhyggelige er, at der i dommen ikke skelnes mellem kritik af religionen og forhånelse af religionens tilhængere. Da byretten i Helsingør skønnede, at en Facebook-debattør udtalte sig ”generaliserende” om islam, vurderede man, at hans udtalelser var ”forhånende og nedværdigende over for tilhængere af islam”. Hvorvidt hans udtalelser var sande, forholdt retten sig slet ikke til.
Det er nemlig fast procedure i paragraf 266 b sager: Sandheden er irrelevant. Den anklagede kan ikke få lov at føre sandhedsbevis for det, han har udtalt.
Med andre ord: Fremfører du sandheder, der kan opfattes som forhånende af særligt krænkelsesparate religionstilhængere, risikerer du at blive trukket i retten og brændemærket som racist.
Sandheden kan være strafbar. Det er en uhyrlig retstilstand, som Folketinget hurtigst muligt bør og må ændre.
Som situationen er i dag, kan Folketinget ikke afskaffe den frihedskvælende bestemmelse. En af EU's rammeafgørelser forpligter os nemlig til at beholde en bestemmelse, der kriminaliserer offentlig tilskyndelse til ”had” over for bestemte grupper.
Skal paragraf 266 b helt væk, kræver det et regeringsflertal, der tør gå imod EU i spørgsmålet. Et sådan flertal findes som bekendt ikke i dag. Det betyder imidlertid ikke, at Folketinget ikke kan gøre noget for at begrænse skadevirkningerne af paragraf 266 b. Tværtimod.
Derfor bør de tre partier, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, der er modstandere af paragraf 266 b, snarest muligt fremsætte forslag til en reformering af bestemmelsen.
Reformforslaget findes allerede udmærket formuleret af Morten Messerschmidt. Forslaget styrker ytringsfriheden på to områder.
For det første ved at indføre et krav om, at udtalelserne for at være omfattet af paragraf 266 b ud over at være ”forhånende” også skal forstyrre den offentlige orden.
For det andet ved at friholde udtalelser, der er fremsat som led i politisk eller videnskabelig debat. En sådan bestemmelse ville betyde, at Facebook-debattøren i den seneste sag sandsynligvis var blevet frifundet.
Som Simon Emil Ammitzbøl (LA) formulerede det i 2013: ”Liberal Alliance så helst racismeparagraffen afskaffet, men som et kompromis foreslår vi, at paragraffen indskrænkes til det yderste, så kun trusler og forstyrrende ytringer mod den offentlige orden dækkes ind under paragraffen. Dette kompromis bør være spiseligt for regeringen, som nu må bevise, at den rent faktisk tager ytringsfriheden alvorligt ved også at gøre noget ved racismeparagraffen.”
Trykkefrihedsselskabet opfordrer hermed de regeringsbærende partier til at vise, at de rent faktisk tager ytringsfriheden alvorligt - og fremsætte forslag til beskæring af paragraf 266 b.
Katrine Winkel Holm og Aia Fog er henholdsvis formand og næstformand for Trykkefrihedsselskabet