Nærdemokratiet skal styrkes - men hvordan?

Centraliseringen med 98 kommuner har fået ulykkelige følger. Tænk blot, hvor mange skoler, der er lukket, og det bliver ved; men lokalbefolkningen har kun én udvej, nemlig at oprette friskoler. Derfor falder antallet af børn i folkeskolen, det er helt unødvendigt, men de større byer tager magten. Foto: Joachim Adrian/Polfoto

I disse dage er det ti år siden, man nedlagde 271 kommuner og oprettede 98. Det var en katastrofe for nærdemokratiet; de er blevet for store og uoverskuelige, og mange føler sig hægtet af i tyndt befolkede områder, skriver Asger Baunsbak-Jensen.

I DISSE DAGE er det 10 år siden, man nedlagde 271 kommuner og oprettede 98. Det var en katastrofe for nærdemokratiet; de er blevet for store og uoverskuelige, og mange føler sig hægtet af i tyndt befolkede områder.

I mange kommuner danner man nu lokalråd i de gamle sogne, men de har ingen magt. Derfor kommer jeg med et forslag.

Jeg er vel nu en af de sidste, der har siddet i sogneråd før 1970-kommunalreformen. Sogneråd var for små til at løse opgaverne, men vi havde indblik i sognets liv og kendte dets beboere. Demokratiet fungerede, det var os, der bestemte, og ikke sagsbehandlere på rådhuset.

Centraliseringen med 98 kommuner har fået ulykkelige følger. Tænk blot, hvor mange skoler, der er lukket, og det bliver ved; men lokalbefolkningen har kun én udvej, nemlig at oprette friskoler. Derfor falder antallet af børn i folkeskolen, det er helt unødvendigt, men de større byer tager magten.

Plejehjem sammenlægges og fjernes fra de små enheder og skaber utryghed.

Lokalråd er for svage til at forhindre det.

Her kommer jeg så med mit forslag:

Lokalrådet skal gå til kommunen efter at have lavet et budget for skole, børnehave og plejehjem. Det skal ansøge om at få stillet et bloktilskud til rådighed fra kommunen, som dækker udgifterne, og lokalrådet skal aflægge regnskab hvert år.

Et lokalråd vælges for fire år ved kommunevalget.

Jeg kommer med forslaget nu inden valget til november. I første omgang kan der åbnes for forsøg i en fireårs periode. Man skal skabe overskuelige enheder, hvor ansvaret bringes tilbage til lokalbefolkningen. Det vil give ny livskraft til de tyndtbefolkede yderområder.

Det enkelte menneske skal være synligt og vide sig i trygge omgivelser.

Det gælder børn, gamle og syge og ikke mindst folk med psykiske lidelser. Der skal ansættes folk med overenskomstmæssig løn. I lokalsamfundet findes de folk, der kan klare hjemmehjælp. Madlavning kan ske i forsamlingshuset, og der ansættes folk til at bringe mad ud til dem, som kan klare sig uden at komme på et stort plejehjem langt borte fra, hvor de har levet.

Jeg henvender mig nu til indenrigsministeren og Folketingets partier. Modellen kan skabes i Jyderup, Løgumkloster, Glamsbjerg og flere andre steder. Lokalrådene skal have myndigheden tilbage til byen eller sognet.

Hvem bliver de første, der tager initiativet

Asger Baunsbak-Jensen er præst og forfatter.