ALTERNATIVET SKRIVER blandt andet i deres nye naturpakke om en ny naturpolitik: Fri og Vild, at ”De danske skoves biodiversitet er stærkt indskrænket, fordi der er fokus på skovbrug og ikke på natur.” Men der står ikke mere præcist, hvad der er galt. Hvilke dyr og planter og svampe, der ikke har det godt i de skove, vi har i dag. Det skylder Alternativet at fortælle os. Art for art.
Jeg kan hjælpe Alternativet (og Folketinget) lidt på vej. Der er ingen af vores hvirveldyr, der er afhængige af ændringer i skovdriften. Ingen pattedyr, ingen fugle, ingen padder eller krybdyr, og selvfølgelig heller ingen fisk. Ingen af de landhvirveldyr, der er forsvundet fra Danmark eller betegnes som truede, kan findes på den internationale rødliste. Ingen af dem er truet i vores nabolande. Ikke engang de arter, der er forsvundet fra Danmark.
Dyr og planter har naturlige udbredelsesområder. Og vi ligger for mange arters vedkommende på grænsen for deres udbredelse. At holde på dem, der hellere vil være hos naboen, kan blive en meget lang og trang kamp.
I hvilket omfang, der er planter og svampe og hvirvelløse dyr, der har glæde af mere urørt skov - med eller uden græsning af de foreslåede store planteædende dyr - er lidt sværere at svare på. Der er i al fald ingen af vores arter, der er afhængige af urørt skov. 40 procent af vores truede arter lever kun i skovene. De kan alle findes i vores almindelige skove. Urørt skov er ikke nødvendig for at tage vare på vores biodiversitet.
DE FLESTE PLANTER skal bruge lys, så det er ikke dem, eller de sommerfugle, der er afhængige af dem, der bliver begejstret for mere urørt skov, hvor lyset bliver lukket ude.
En tredjedel af vores truede arter er svampe, og svampe har det fint med mørket og fugtigheden i en urørt skov. Men der er ikke nogen af dem, der kun er fundet i urørt skov.
15 procent af vores truede arter er biller. Skovbillerne vil gerne have solvarme på de træstammer, de kravler rundt på. Det får de ikke ret meget af i den skov, der får lov at klare sig ”på naturens præmisser”, det vil sige helt urørt. Der er heller ikke nogen af billerne, der kun er fundet i urørt skov.
De truede svampe og biller er alle fundet i flere hundrede almindelige skove rundt i landet. Alternativets sympatiske og velmenende forslag taler om at gøre godt for biodiversiteten, og det er jo et mål, de fleste danskere vil nikke ja til. Men om de vil nikke ja til at bruge en forfærdelig masse penge på at opgive skovbrug, når det ikke er nødvendigt for de truede arter, tvivler jeg på. Vi har jo allerede en hel del urørt skov. Måske skal vi have lidt mere, fordi den urørte skov er spændende i sig selv, men ikke alle vores 1000 kvadratkilometer statsskov.
Alternativet efterlyser, at statsskovbruget eksperimenterer med at kombinere skovdrift med større hensyn til biodiversiteten. Jeg kan berolige Alternativet med, at det har statsskovbruget gjort meget længe. Deres naturskovsstrategi, naturnære skovdrift og evighedstræer er storstilede eksperimenter i fuld skala. Der er ingen, der ved, om det nytter. Det er ren spekulation. En evaluering af naturskovsstrategien kunne ikke vise nogen forskel for biodiversiteten. Og vores forskere siger selv i en vismandsrapport fra 2012 at ”reelt findes ikke megen konkret forskningsbaseret information om, hvor godt specifikke tiltag i naturen virker i forhold til de enkelte arter”. Det gælder i allerhøjeste grad for skoven.
Anders Erik Billeschou er forstkandidat og tidligere vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen