HVORFOR ER venstrefløjen så spagfærdig i sin kritik af islamismen? Dette spørgsmål har af og til været stillet og hver gang med lige stor undren. Hvordan kan det være, at Enhedslisten, der grundlæggende har set ned på alt, hvad der har med religion at gøre, er så tilsyneladende tolerant, når det gælder islam?
I hvert fald hører vi ikke meget til Enhedslistens kritik af og stillingtagen til denne religion med dens mange antivestlige regler og påbud, som er så åbenlyst fremmede for vor kultur. Islamismen er i stigende grad Vestens største problem.
Det vil enhver på venstrefløjen uden tvivl også sige ja til - sådan på tomandshånd! Men offentligt og udadtil i medierne hører man næsten ikke disse meninger udtalt af venstrefløjen. Det er, som om de ikke vil kæmpe med. Jo, der er undtagelser, nogle åh, så forsigtige og åh, så principielle små pip her og der, men den store kamp (som også ville hjælpe de moderate muslimer), nej, den tager de ikke del i.
Jo, vi husker den tidligere SF-leder Søvndal, som bad dem om at gå ad helvede til, disse formørkede Hizb ut-Tahrir-folk, og hatten af for det, men ellers? Nej, venstrefløjen har været underligt tavs. Er det ikke sært, de plejer da ellers ikke at være så mundlamme? Mærkeligt, de mener én ting indadtil, men siger næsten intet om det udadtil. Hvad kan det skyldes?
To venstrefløjsdebattører tog fat på netop dette emne i ”Deadline” søndag, og det blev en fin debat. Det var Casper Gronemann, som har anklaget sin egen venstrefløj for ikke at kritisere islam, og Pelle Dragsted fra Enhedslisten, som lidt nølende indrømmede, at der var noget om snakken. Hvad var da Dragsteds forklaring? Jo, gået på klingen måtte han tilstå, at han helst ikke ville lyde som ”højrefløjen” (som det jo hedder i de kredse). Derfor havde Enhedslisten da heller ikke deltaget i demonstrationen mod Hizb ut-Tahrir i weekenden, for så ville de komme til at gå sammen med Inger Støjberg (V) og dem fra Dansk Folkeparti, og det ville nærmest være som at tilsmudse sig selv!
MEN HAR nogen tænkt på, at de derved gør sig afhængige af ”højrefløjen”? Indadtil har Enhedslisten og venstrefløjen en hel masse udmærkede meninger om ting og sager, som de indadtil vedkender sig, men udadtil er det ikke muligt for dem at få det sagt, fordi andre (uha, deres politiske modstandere) har sagt noget lignende. Fordi Dansk Folkeparti og ”de andre” for længst har taget kampen op, er det ikke muligt for venstrefløjen også at gøre det. Negativ afhængighed!
I stedet for frit at udtale sin hjertens mening om en sag (her: islam) ser venstrefløjen på, hvem man så kommer i selskab med, og så er man pludselig låst på mund og hænder. Ingen skal få dem til at sige noget eller skrive noget, som ligner det, som også Dansk Folkeparti har sagt. Negativ afhængighed!
Spørgsmålet er: Hvornår bliver Enhedslisten og venstrefløjen voksne nok til blot at sige lige ud, hvad man mener, og frie nok til at tage del i den offentlige debat uden at tænke på, hvad andre har sagt? Hvornår vil venstrefløjen gøre sig fri af sine gamle tankesystemer og indgroede vaner og derefter tage del i denne nødvendige debat?
Erik Vedstesen er tidligere lærer