Sprogfolk har i flere omgange i løbet af det sidste par hundrede år arbejdet for en udjævning af de sproglige forskelle i Norden. Som Peter Nedergaard påpeger i sin kommentar i Kristeligt Dagblad den 26. januar, er det på tide, at vi får et fælles skriftsprog.
De nordiske sprog (bortset fra finsk) har et fælles ophav, men i løbet af de seneste 1200 år er sproget blevet opsplittet i en lang række dialekter, som er indbyrdes forståelige, bortset fra fær-øsk og islandsk. Det fælles sprog er selve grundstenen til det nordiske fællesskab.
Spørgsmålet er imidlertid, om denne grundsten er ved at blive undergravet. Man oplever til eksempel i stigende grad, at danskere og svenskere taler engelsk med hinanden. Årsagen til denne farlige udvikling er dels, at svensk og dansk er under vedvarende forandring med hensyn til ordforråd og udtale, dels at vi i dag er under stadig stigende påvirkning fra amerikansk sprog og kultur, mens al anden kultur, herunder nordiske værdier, kun får begrænset opmærksomhed.
Nogle har måske den holdning, at det nordiske fællesskab hører fortiden til og ikke er megen bekymring værd. Jeg tror imidlertid, at vi er mange, som vil begræde tabet af fælles nordisk identitet, kultur og sprog. Samtidig frygter jeg også, at følgerne på længere sigt kan blive, at de enkelte sprog mister flere og flere brugsområder for til sidst kun at være privatsprog.
Sproget er den vigtigste identitetsskabende faktor, når mennesker mødes. Men når vi bliver tvunget til at bruge et fremmedsprog, mister langt de fleste af os de små detaljer, som vi kun kan udtrykke på vort modersmål. Derfor er det vigtigt at styrke det nordiske sprogområde, så nordboer fortsat kan tale nordisk sammen og læse hinandens skriftsprog. Ellers bliver det vanskeligt at bevare det særlige nordiske fællesskab og samarbejde. Med et fælles skriftsprog kan bøger og tidsskrifter sælges på et betydeligt større marked, internetsider får et større publikum, virksomheder kan lettere arbejde på tværs af grænser, nordiske koncerner kan nøjes med ét sprog, og vi vil stå som et stærkere sprogområde i Europa.
På baggrund af dette mener jeg, at det er tid til en sprogreform. Jeg forestiller mig, at en sådan kan gennemføres i to trin. Først skal der skabes fælles retskrivningsregler for de fire nuværende skriftsprog (dansk, bokmål, nynorsk og svensk). Derefter må man gå i gang med at skabe et egentligt fælles skriftsprog ved at fjerne uoverensstemmelser i ordforrådet og finde en sprogform, som kan danne fælles norm for hele Norden, ligesom det danske skrift-sprog danner fælles norm for hele Danmark. Eller med andre ord: bevidst sprogpolitik.Min opfordring til politikere og sprogfolk skal derfor være: Nedsæt en nordisk sprogkommission, mens tid er!
Henrik West,
stud.theol.
Tingvej 5
Herning