Hvorfor hader de danske katolikker folkekirken? Dette spørgsmål må man uundgåeligt stille sig, når man læser om hvorledes »katolikker for lighed blandt trossamfund i Danmark« prøver på at få kriminaliseret den danske folkekirkeordning.
At en skilsmisse mellem stat og folkekirke ville have ødelæggende effekt for begge, synes ikke at bekymre de danske katolikker det mindste. Kan man tilføje protestantismen i Danmark et smertefuldt nederlag, så tager man gerne en afkristning af Danmark med i købet.
Hvorfor dette had fra et lille mindretal her i landet mod en ordning, som det overvejende flertal af befolkningen er tilfreds med? For had må der være tale om og ikke noget ærligt følt ønske om at sikre ligestilling mellem trossamfund, sådan generelt.
Den katolske kirke har altid arbejdet for at sikre sig privilegier og magt i samfundet. Den katolske kirke søger via konkordater (dvs. aftaler mellem stater og Vatikanet) at sikre den katolske kirkes særprivilegier i forhold til andre trossamfund.
Den katolske kirke hævder, at den er Jesu eneste sande kirke og kan derfor næppe virkelig tro på en reel ligestilling mellem trossamfundene. Nej, det handler ikke om ligestilling mellem trossamfund, det handler om at skade folkekirken. Hvorfra kommer så dette had til folkekirken?
For det første skyldes dette had, at man aldrig har tilgivet eller forstået reformationen. Det forhold, at den katolske kirke mistede sin magt her i landet, har man aldrig kunnet tilgive, og dybest set anser man folkekirkens middelalderkirker som katolsk ejendom.
Mon ikke man inderst inde mener, at staten skulle give den katolske kirke den »stjålne« ejendom tilbage. En demokratisk baseret kirke, hvis ejendom ejes af folket, er en vederstyggelighed i katolske øjne.
For det andet, så er man dybt frustreret over, at den katolske kirke i Danmark ikke er i stand til at finansiere sig selv, og man derfor er afhængig af økonomisk støtte fra Tyskland. Godt nok skyldes dette forhold, at de danske katolikker kun i ringe grad er villige til at betale til kirken, og at man i øvrigt har alt for mange sognekirker, men det er jo mere rart at vende vreden mod den væmmelige folkekirke og den støtte, som den får fra staten, end at ændre ved egen adfærd og egne strukturer.
Nu forholder det sig imidlertid sådan, at den katolske kirke får støtte fra staten og dermed fra det protestantiske flertal her i landet. De få katolikker, som faktisk giver penge til den katolske kirke, kan trække deres bidrag fra i skat.
Gad vide hvor mange katolske skoler der ville være her i landet, hvis ikke staten betalte 80 procent af deres udgifter? Gad vide hvor meget katolsk ungdomsarbejde, der ville finde sted i Danmark, hvis Danmarks unge katolikker ikke årligt fik store beløb fra tipsmidlerne? Men mere vil jo som bekendt have mere.
Karen M. Larsen,
adjunkt,
Løjtegårdsvej 30 B,
Kastrup