Omskæring: Der gælder ingen religiøse argumenter mod legemsbeskadigelse

Kritikken af omskæringen affærdiges af de religiøse med, at også dette indgreb kun volder barnet begrænset skade, samt at der meget sjældent, skriver Christian Braad Thomsen.

På Abrahams tid kan omskæringen have tjent et hygiejnisk formål, idet man næppe ude i ørkenen kunne tage bad hver dag

Christian Braad Thomsen, der er forfatter og filminstruktør, har skrevet indlægget.

DET ER IKKE JUST tankens klarhed, der præger forsvaret for jøders og muslimers ret til at lemlæste deres drengebørn. Man kan specielt undre sig over, at mange kristne går ind for retten til at reparere på Guds skaberværk: Hvis ikke det var meningen, at vi skulle have en forhud, havde Gud næppe skænket os den.

LÆS OGSÅ: Omskæring: Det kristne dåbsritual er også blevet forvandlet


Begrundelsen for dette seksuelle indgreb er, at Gud skal have forlangt det af Abraham, der da også blev belønnet med, at han efter omskæringen kunne gøre Sara gravid da hun var 100 år.

På Abrahams tid kan omskæringen have tjent et hygiejnisk formål, idet man næppe ude i ørkenen kunne tage bad hver dag. Det problem har jøder og muslimer dog ikke i Danmark i dag.

Når den slags ammestuehistorier alligevel fortsat skal være lov, kan man undre sig over, at andre af Guds forordninger er sat ud af kraft. Gud sagde jo så meget på den tid. For eksempel indoktrinerede han den forestilling i Moses, at der måtte gælde dødsstraf for homoseksualitet: Hvis en mand har samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde, har de begge to begået en vederstyggelighed. De skal lide døden. De har selv skylden for deres død. (3. Mos. 20, 13).I dag praktiseres denne grumme lov vist kun i Iran, idet også Koranen jo opfatter Abraham og Moses som Guds samtalepartnere. Men hvis man vil begrunde omskæringen med Guds ord, må man ærlig talt tage hele pakken. Og når det fra kristent hold blandt andre af Carsten Hjorth Pedersen anføres, at forbud mod omskæring svarer til forbud mod den kristne dåb, er han da ærlig talt lidt langt ude: Ved dåben påføres barnet som bekendt ikke uoprettelig skade.Kritikken af omskæringen affærdiges af de religiøse med, at også dette indgreb kun volder barnet begrænset skade, samt at der meget sjældent er umiddelbare komplikationer.

Men de tager ikke stilling til det, som overlæge, dr.med. Morten Frischs kritik handler om, nemlig at der forvoldes en ubodelig seksuel skade: En stor del af følenerverne beskadiges, ligesom penishovedet bliver mindre følsomt, fordi den ubeskyttede hud bliver tykkere. Ganske som ved den nu forbudte omskæring af piger går det altså ud over den seksuelle lystfølelse.

Og dette er naturligvis også den dybere mening. Sigmund Freud, der kaldte sig en gudløs jøde, mente, at med omskæringen konstitueres den traumatiske kastrationsangst i drengen: Hvis han ikke styrer sin seksualitet, vil der blive skåret mere af næste gang!

DET ER ET SKRÅPLAN at hævde, at man har sin religiøse identitet i legemsbeskadigelse. I så fald burde kannibalisme og menneskeofring også være tilladt den dag i dag, idet den slags udskejelser jo indgik i vor egen asatro.

Nutidige asatroende har imidlertid fundet mere symbolske former for denne praksis, ligesom progressive jøder kan nøjes med et symbolsk knappenålsstik i forhuden. Og i mange lande fratages medlemmer af Jehovas Vidner midlertidigt forældreretten over deres børn, når de vil forhindre dem i en livsnødvendig blodtransfusion.

Overrabiner Bent Lexner truer med, at hvis omskæring forbydes i Danmark, må jøderne forlade landet. Der tager han nok munden for fuld, for der er heldigvis mange jøder, der er modstandere af omskæring.

Men det er da indlysende, at de, der ikke vil indordne sig under landets love, må forlade landet i lighed med de spekulanter, der går i skattely for at undslippe de danske skattelove. Man kunne også håbe, de vil komme til fornuft, så Abrahams psykotiske gudsfantasier ikke fortsat skal gå ud over deres små børn.