LAD OS VÆRE ÆRLIGE. Martin Henriksen (DF) ville aldrig have kaldt Langkaer Gymnasiums elevrådsformand Jens Phillip Yazdani for ikke-dansker, hvis Yazdani havde haft hvid hud, blå øjne og blond hår. Så hvorfor er det, Henriksen prøver at gemme sin farvefiksering?
Ord skaber virkelighed. Når Martin Henriksen og Dansk Folkeparti gang på gang gør sig til dommere over Danmark og danskheden, og diverse medier ihærdigt følger trop, går det ud over folk med farve. Jeg prøver blot at belyse de daglige problemstillinger, som folk med farve møder. Problemstillinger, der er skabt af højrefløjens nationalistiske retorik.
Forventer Henriksen og co., at vi mennesker med farve blot tier, mens de dagligt kan diskriminere os? Forventer de, jeg skal sige: ”Javel, hr. dommer Henriksen, jeg vil lade dig dømme mig”?
Idéen med mit tidligere indlæg er at genvinde vores – og med vores mener jeg vi folk med farve – danske identitet, som DF-segmentet har taget patent på. Dette bliver brugt som middel i den daglige diskrimination, vi folk med farve møder. Nogle vil hævde, jeg bruger offerkortet. Hvilket offerkort? Siden hvornår er man blevet et offer, når man råber op omkring diskrimination?
Henriksen og resten af DF-segmentet nyder godt af at være dommere, der kan vurdere danskhed eller ej, og det er folk med farve, som ender med at lide. Det er på tide, vi gør op med den forkvaklede forestilling om DF’ere som danskhedsdommere.
At dansk kultur, i den form, den har nu, altid har været en form for statisk masse, der er godt pakket ind i et konserveringsglas, er kun noget, Henriksen og co. bilder sig ind. Ytringsfrihed og ligestilling mellem kønnene er ikke just danske opfindelser, men tværtimod produkter af kulturel udveksling.
Man kan undre sig over, hvordan Grundloven og ytringsfrihed bliver sat på lige fod med Henriksens umiddelbare løsning: assimilation. Assimilation er en totalitær idé, der fastfryser individets frihed og personlige stemme. Hvordan kan man være fortaler for Grundloven, ytringsfrihed og ligestilling, når man på samme tid støtter op om assimilation?
Den konstante forskelsbehandling af folk med anden hudfarve end hvid skaber splid og ulighed, ikke ytringsfrihed og ligestilling. Men folk som Martin Henriksen er vel bare bedøvende ligeglade med hudfarve – eller?
Semi Kilic er studerende.