BLIVER DANSKE BØRN overdiagnosticeret? Det spørgsmål rejste en artikel i Kristeligt Dagblad. Ifølge Sundhedsstyrelsens statistikker har 15 procent af alle børn været i behandling for en psykiatrisk lidelse.
Avisen har spurgt psykiater Lisbeth Kortegaard, hvorfor der er gået sport i at få diagnosticeret børn:
”Nogle forældre bliver også superlettede, når de får at vide, at det ikke er deres opdragelsesstil, der er skyld i børnenes problemer. De bliver frikendt, fordi tankegangen i dag er, at alle forældre er fantastiske på hver deres måde.”
Og skønt adskillige forældre måske hverken evner, magter, orker eller kan loppe sig op til at påtage sig et minimalt ansvar, lyder den anprisende reaktion alligevel ofte:
”Tænk sig, at de har holdt ud med et sygt barn så længe (“). Men med den opfattelse flytter man alle æggene fra forældrenes kurv og over i børnenes.”
I stedet for at bruge utrolig megen energi på at drible uden om denne verdens ubehag og hengive sig til alskens statusgivende sysler, opfordrer Kortegaard derfor forældrene til at konfrontere sig med spørgsmålet: Hvad er det, jeg gør galt?
Ifølge erhvervsjournalist Lars Nielsen i Morgenavisen Jyllands-Posten består mange forældres skødesynd i, at de ikke vil gå glip af noget, endsige afstå fra ønsker og ønskers opfyldelse: ”Gad vide, hvad børnene ville vælge, hvis de kunne? En uges ferie med stressede forældre på Mallorca og endnu mere stressede forældre, når de kom hjem, fordi de skændes om, at de ingen penge har? Eller tre ugers ferie hjemme med lov til rod på værelserne, et par udflugter og afslappede forældre?”.
LARS NIELSEN KONSTATERER, at skal der udpeges en hovedansvarlig for miseren, så handler det om en livsstil, vi hverken har godt af eller råd til. Det indså Lars Nielsen, da hans søn midt under udsendelsen af TV 3's program ”Luksusfælden” udbrød: ”Kan man egentlig ikke sige, at der er tale om nogle mennesker fra den lavere middelklasse, der opfører sig, som om de tilhørte overklassen?”.
For Lars Nielsen er ”Luksusfælden” et monument over en levefod, der stak sin tå ind i himlen, efterhånden som de afdragsfrie lån blev indført:
”Selvfølgelig slipper man billigere, når man ikke skal betale sin gæld. Men hvad nu, hvis de afdragsfrie lån aldrig var blevet indført? Ja, så ville vi formentlig ikke have haft nogen finanskrise, for så var folk blevet tvunget til at betale gæld tilbage og dermed ikke have råd til så store eller dyre boliger. Så boligejerne er blevet reddet af det samme fænomen, som skabte deres problem. Det værste ved de afdragsfrie boliglån er, at vi har vænnet os til ikke at skulle betale vores gæld.”
Ja, for således slører man grund-betingelserne i den menneskelige tilværelse og glemmer at udøve hæmningens ædle kunst. Resultatet? ”Vi går den direkte vej fra luksusfælden til gældsfælden.”
Også forsvarsadvokat Klaus Ewald anlægger i Fyens Stiftstidende et både polemisk og vittigt syn på tidens tendenser:
”Mange unge piger ligner havnearbejdere med plamager af rød-blå psoriasislignende tatoveringer (“). I skræmmer de små børn, I bliver nogle elendige rollemodeller. Der mangler faktisk kun at stå TABER i panden, før sagsbehandleren indstiller jer til førtidspension.”
Noget er gået tabt i dansk kultur, fastslår den kendte fynske forsvarsadvokat, og når tabet vokser og efterhånden udmøntes i noget, der minder om vankundighed, er det på tide at gå i flæsket på problemet:
”Fortæl hvad der er rigtigt og forkert, basér undervisningen på, at eleverne er danske, at det hedder kristendomsundervisning, ikke religionsforståelse.”
Ja, hvad handlede denne uges debat så om? Forældre, der overdrager ansvaret til børnene, en middelklasse, der vil spille overklasse, og piger, der leger havnearbejdere. Allerede stoikeren Epiktet advarede for 2000 år side mod denne udvikling: ”Hvis du påtager dig en rolle, som du ikke kan gennemføre, begår du to fejl: Den rolle, du har påtaget dig, spiller du dårligt, og den, du kunne have udfyldt, forsømmer du.”
Kristian Østergaard er præst og anmelder på Kristeligt Dagblad. Han samler hver fredag op på og kommenterer en eller flere af ugens vigtigste værdidebatter