Vyacheslav Veremei, der brutalt blev myrdet i Kijev under de blodige dage nåede at fortælle, at han var journalist. Derefter blev han trukket ud af bilen og tævet, før han under et forsøg på at slippe væk blev skudt. Han passede blot sit arbejde. Andre 50 journalister har været udsat for overgreb i den samme periode og ofte med et politi, der ser passivt til, mens Kijev brændte.
Regeringer overalt i verden har et stort ansvar for at sende klare signaler til hinanden og til deres politi og militær om, at journalister frit og sikkert skal kunne udføre deres journalistiske arbejde, der er en hjørnesten for demokratiet.
LÆS OGSÅ: Ukrainerne er bare træt af korruption
Jeg var til stede i Kijev i de selvsamme voldsomme dage for Den Europæiske Journalistføderation (EFJ) på en partnerskabsmission organiseret af International Media Support (IMS) for at undersøge forholdene for journalister og medier.
Vi kom direkte ind i et brændpunkt, der eksploderede. På den første dag kunne vi se, demonstranternes omhyggelige arbejde med at bygge barrikader, blande molotovcocktails og banke brosten op, mens mange andre borgere sørgede for kaffe og sandwich til dem, mens andre havde sørget for toiletvogne.
Tidligt næste morgen vågnede jeg til lyden af kamphandlinger, da politistyrkerne gik til angreb på demonstranterne.
Uden for hotellet mødte os et syn, som naglede sig fast til nethinden. Folk kom løbende med sårede til ambulancer og til det nødlazaret, der var oprettet i caféen uden for hotellet. Det næste syn var tre kolde lig et billede, der ikke vil forsvinde.
Med en krystalklar forståelse af situationens alvor fik vi i partnerskabsmissionen et dybt indblik i journalisternes vilkår i Ukraine, og hvordan de dårlige forhold er eskaleret gennem tre måneder med kulminationen i de dramatiske dage i februar.
Hvert eneste af de 168 overgreb er nøje registreret og flere videodokumenteret af og for de lokale organisationer. Men når forbundene forsøger at løfte sagerne, er tilliden til det ukrainske retssystem så tyndslidt, at de tror mere på Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
Når de ukrainske myndigheder ikke selv finder ud af det, må både Europarådet og Menneskerettighedsdomstolen med hver deres opgaver lægge maksimalt pres på Ukraine. Om nødvendigt gennem en internationale komité samtidig med, at domstolen må prioritere Ukraine.
Sikkerheden er helt afgørende for en fri og uafhængig journalistik, og derfor skal vi hurtigt kunne hjælpe journalister i Ukraine som andre steder med nødvendigt udstyr som skudsikre veste og solide hjelme samt sikkerhedstræning.
Det sker heldigvis også i rigtig mange situationer, fordi mange internationale medieorganisationer har det fokus og yder den bistand, der er brug for.
Jeg vil opfordre danske og internationale organisationer til at holde fokus på Ukraine, så borgere og medier kan komme ind i en positiv udvikling.
Mogens Blicher Bjerregård er formand for Dansk Journalistforbund og European Federation of Journalists samt næstformand i International Media Support