Hjemmeværnet bliver igen syndebuk i våbendebat

Op til et valg vil jeg ikke tilråde nogen minister eller politiker for den sags skyld at røre ved de flere hundredtusinde jagt- og skytteforeningsvåben, der findes i Danmark, skriver debattør

Hjemmeværnets soldater på natøvelse i en mark lidt uden for Aarhus.
Hjemmeværnets soldater på natøvelse i en mark lidt uden for Aarhus. Foto: Esben Zøllner Olesen.

I SINE indlevede reportager fra den dybt tragiske drabssag i Fogedretten leverer Kristeligt Dagblad også et bidrag i debatten om våben i private hjem. Journalisten skriver, at domfældte ”gik ud i sit værksted og savede sin Tikka T3-jagtriffel over”, og den oversavede jagtriffel blev som ofte før et drabsvåben.

Jægerforbundets formand afviste i pressen i kølvandet på terrordrabene i København, at hans medlemmers våben, opbevaret i private hjem sammen med rigelig mængde ammunition, overhovedet repræsenterede et problem. Det er ikke sådanne våben, der anvendes af terrorister, hævdede han uimodsagt.

Det overses her, at jagtvåben - hyppigt i den oversavede version - er anvendt også af grove, organiserede kriminelle i mange drab og røverier. Den unge betjent, der i Købmagergade søgte at standse den danske terrorbande, Blekingegadebanden, blev myrdet med et jagtgevær. Politiets aktuelle efterforskning efter terrordrabene viser endnu en gang den symbiose, der eksisterer mellem organiserede kriminelle og terrorister.

I bestræbelserne på dog at gøre noget efter terrordrabene valgte man så nærmest at afvæbne hjemmeværnet. At inddrage bundstykkerne fra våben, der opbevares på bopælen hos 4000-5000 særligt betroede og uddannede hjemmeværnsfolk, indebærer en svækkelse af det nationale beredskab og besværliggør i urimelig grad uddannelse og øvelse for de gode borgere, som frivilligt stiller deres fritid til rådighed for samfundstjeneste og rigets forsvar.

Hjemmeværnet yder store og ikke altid lige påskønnede bidrag til blandt andet politiet i form af bistand ved trafikregulering, afspærringer, bevogtninger, eftersøgninger efter forsvundne personer og undersøgelser af store gerningssteder som en skov.

Denne ”militære hjælp” til politiet kan udvides til bevæbnet bistand. Da hjemmeværnet vel i dag repræsenterer den sidste rest af dansk territorialforsvar, hænger denne opgave også på hjemmeværnet.

Med inddragelse af bundstykkerne er hjemmeværnets reaktionstid blevet væsentligt forlænget, når hjemmeværnsfolkene skal køre langt til et ikke-bemandet depot, der først skal lukkes op, for at få bundstykket til deres våben. Det er hos hjemmeværnet, at politiet for eksempel skal hente de 200-300 bevæbnede og uddannede hjemmeværnssoldater, der er fornødne til langvarig og døgnvarig afspærring og bevogtning i forbindelse med naturkatastrofer (mod plyndringer), terrorisme og grove, organiserede kriminelle handlinger af militært tilsnit, som er en del af vor tid. Politiet har ikke ressourcerne selv.

Foranstaltningerne over for hjemmeværnet bidrager kun minimalt til begrænsning af de illegale våbenmængder. Blekingegadebanden skaffede sig store mængder våben og sprængstof ved indbrud i ubevogtede, militære depoter. Nogle år før deres tid blev et større antal maskinpistoler stjålet fra et militært depot på Vejle-kanten. En skytteklub i Brøndby fik for nogle år siden ved indbrud stjålet 200-300 pistoler og revolvere, der blev flittigt brugt i de kriminelle miljøer. Og det er ikke så mange år siden, at et bevogtet, militært depot ved Antvorskov Kaserne blev frarøvet et større antal militære våben.

Decentral, individuel opbevaring hos uddannede borgere er nok i virkeligheden den bedste facon, hvis man vil begrænse terrorister og organiserede kriminelles våbenindsamling.

En jagtriffel er meget velegnet til snigmord. Men op til et valg vil jeg ikke tilråde nogen minister eller politiker for den sags skyld at røre ved de flere hundredtusinde jagt- og skytteforeningsvåben, der findes i Danmark. Det vil være som at lægge sig ud med Rifle Association i USA. Og efter valget skulle man måske skænke det en tanke og genudlevere bundstykkerne til hjemmeværnsfolkene.

Jørn Bro er pensioneret politimester