Her er en kommentar til Peter Kemps debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 12. februar og til andre, som har gjort sig til fortalere for, at almen dannelse i læreruddannelsen i et moderne, sekulariseret og flerkulturelt samfund skal basere sig på et kristent grundlag.
Vi har som undervisere i de pædagogiske fag den grundforståelse, at problemstillinger om almen dannelse er utroligt væsentlige i en læreruddannelsestænkning. Grundlæggende er almen dannelse en pædagogisk filosofisk tanke, som hviler på en historisk, samfundsmæssig og kulturel indsigt og forståelse. Tanker herom bør indgå i al faglig undervisning i læreruddannelsen, men særligt i de pædagogiske fag.
Med læreruddannelsen af 2007, hvor faget Skolen i samfundet helt ubegrundet blev afskaffet, er betingelserne for at drøfte almen dannelse forringet. Og i den nye udgave af læreruddannelsen er selve faget pædagogik så godt som afskaffet, idet der er et fravær af pædagogisk filosofi, pædagogisk antropologi og pædagogisk sociologi, herunder skolehistorie og skoleudvikling.
Ud fra et demokratisk almendannelsesperspektiv finder vi dette dybt problematisk. Og ud fra et etisk perspektiv finder vi det lige så problematisk, at de rester, der er tilbage, nu skal væves ind i en kristen ideologi, idet faget KLM (kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab) med de borgerlige politikeres hjælp nærmest gøres til et kristendomsfag.
LÆS OGSÅ: Danske børn skal kende kristendommens betydning
Det er dybt uheldigt, at diskussionen om almen dannelse i læreruddannelsen gøres til et spørgsmål om kristen og religiøs dannelse eller ingen dannelse.
Siden 1958 har det ikke været angivet i folkeskoleloven, at skolens religionsundervisning skal hvile på et evangelisk-luthersk grundlag. Man bør derfor ikke indføre et område i læreruddannelsen, betegnet som Almen dannelse, der knytter begrebet almen dannelse så stærkt til kristendom, som KLM gør.
Dette perspektiv synes Peter Kemp og andre almendannelses-debattører at være totalt blinde for. Det finder vi rigtig ærgerligt, fordi vi deler den kritik, som Peter Kemp og andre udtrykker af den kompetencemålstyring, modulisering og ukritiske tilslutning til evidensparadigmet, der gennemsyrer den nye læreruddannelse (jævnfør vores debatindlæg på Folkeskolen.dk som svar på kronikken Ny læreruddannelse fremtidsorienteret og fleksibel).
Det er netop dette menneske- og samfundssyn, der hviler på en neoliberal ideologi, som skaber så svære betingelser for en god læreruddannelse baseret på demokratisk dannelsestænkning.Det bliver ikke ændret af et kristent dannelsesfag. Blot sløres benhård konkurrencestatsstyring med kulturel retraditionalisering.
Karen Marie Hedegaard, Steen Simonsen og Torben Nørregaard Rasmussen er alle undervisere i pædagogiske fag ved Læreruddannelsen i Aarhus