Onsdag blev der offentliggjort to nye Pisa-rapporter. Som Kristeligt Dagblad skrev, så dokumenterede den ene rapport, at integrationen af indvandrere var slået fejl. Den anden Pisa-rapport afslørede til gengæld, at danske skolebørn klarer sig middelmådigt, når det gælder problemløsninger.
LÆS OGSÅ: Integration i skolen er slået fejl
På det område har der jo ellers hersket en ganske ubegrundet selvglæde og selvtilfredshed. Det kan godt være, at de i Singapore er gode til matematik og læsning, men når det gælder de kreative løsninger, så er vi verdensmestre.
I sin analyse af Pisa-rapporten i Berlingske var Bodil Jessen inde på, at problemet ikke så meget længere er skolen, men at det måske helt grundlæggende handler om, at danske teenagere er magelige.
Men hvordan er de blevet det? Måske fordi vi voksne er tilbøjelige til at give dem anerkendelse for bedrifter, der faktisk ikke fortjener det. Og påtaget positivitet og falsk anerkendelse virker kontraproduktivt, fordi man derved mister sansen for, hvad man er god til.
Janteloven sørgede for, at vi holdt hinanden nede. Det var skidt. Men en spejlvendt jantelov, hvor vi generøst udnævner hinanden til verdensmestre, er næppe heller fremtiden. Som Den Korte Avis noterede: Hvis man ikke har stærke faglige kundskaber, bliver man ikke blandt de bedste i problemløsning.
Og her kunne kunstneren Pablo Picasso måske være et forbillede. Han blev engang spurgt, hvorfra han hentede sin inspiration. Picasso svarede: Jeg finder ikke inspiration. Forholdet er omvendt; inspirationen finder mig. Min opgave er at være sikker på, at jeg arbejder, når den ankommer.
Danmark figurerer også i en anden rapport. For en menneskerettighedskommissær fra Europarådet ved navn Nils Muizniek har fundet uomstødelige beviser for, at Danmark er islamofobisk, småracistisk og hadefuldt talende. Det lyder ikke løfterigt.
Men en nærlæsning af dette officielle skrift fører til artige opdagelser. Morgenavisen Jyllands-Posten kunne påvise, at rapporten i vid udstrækning baserede sig på falmede læserbreve og vidnesbyrd fra fordomsfulde antiracister.
Justitsminister Karen Hækkerup (S) rystede da også på hovedet af rapporten. Men det gjorde Enhedslistens Nikolaj Villumsen ikke. Til Jyllands-Posten udtalte han: Det afgørende er ikke, hvad der står refereret i rapporten af, hvad andre har sagt. Det afgørende er, hvilke konklusioner han drager og dem synes jeg faktisk ikke, at der er noget galt med.
Villumsen kunne lige så godt hævde, at vandet løber opad og ikke nedad, eller at solen står op i vest og ikke øst. Hvis han nu synes det! I Villumsens verden er præmissernes gyldighed uden relevans for konklusionen. Hvad mon der ville ske, hvis en læge stillede sine diagnoser på det grundlag? På sin hjemmeside oplyser Villumsen, at han har gået i folkeskole fra 1989-1999. Noget tyder på, at vi allerede dengang burde have indført Pisa-tests.
Et stemningspræget sind kan efterhånden få afløb for mange luner. Således er der lagt op til, at man juridisk set kan skifte køn. Det vil sige, hvis man er træt af at være mand, så kan man uden kønsskifteoperation lade sig registrere som kvinde.
Medlem af Det Etiske Råd, Christian Borrisholt Steen, skrev i mandags i Kristeligt Dagblad, at det jo måtte betyde, at en kvinde, der hellere ville være mand, måtte renoncere på at være mor til sine børn. Ja, og hvad nu hvis nogle mænd får juridisk kønsskifte blot for at få lov til at kigge på bare damer i omklædningsrummet?
LÆS OGSÅ: Fanget i den forkerte krop: Juridisk kønsskifte er problematisk
Edith Thingstrup beskæftigede sig også med emnet i Berlingske, hvor hun slog til lyd for, at alt ligestillingsarbejde kunne stilles i bero: Føler du dig diskrimineret som kvinde? Så bliv mand! Er du en ældre gentleman i en virksomhedsbestyrelse sammensat i kraft af et old-boys-network? Frygter du kvindekvoter? Sov trygt, når du har erklæret dig som kvinde.
Steen sluttede sin kommentar af i håbet om, at regeringen og Folketinget tænker sig grundigt om, inden de beslutter sig for juridisk kønsskifte. Det håb er han vistnok ikke ene om at nære.
Kristian Østergaard er præst og anmelder på Kristeligt Dagblad. Han samler hver fredag op på og kommenterer en eller flere af ugens vigtigste værdidebatter