Gode politikere behøver ikke være dydige

Folketinget bør ikke være kendetegnet ved at være en forsamling af landets mest frelste personer, mener Mikael Brorson

Det er uden betydning for Lars Løkke Rasmussens virke som politiker, hvad han vælger at drikke på en rejse hjem fra Italien, skriver Mikael Brorson. På dette foto har han valgt danskvand.
Det er uden betydning for Lars Løkke Rasmussens virke som politiker, hvad han vælger at drikke på en rejse hjem fra Italien, skriver Mikael Brorson. På dette foto har han valgt danskvand. Foto: JENS NOERGAARD LARSEN.

PURITANISMEN HÆRGER i det danske land - en puritanisme, som ikke bare giver sig udtryk i formynderiske og moraliserende politiske tiltag, som rygeloven er et glimrende eksempel på. Nej, denne verdslige puritanisme hærger ligeledes i udvælgelsen af politikere.

Dette har vi senest set, da Ekstra Bladet den 3. marts kunne ”afsløre”, hvor mange genstande daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) drak på en flyvetur hjem fra Italien, som han havde besøgt i embeds medfør.

At tale herom er naturligvis relevant, såfremt det havde været et problem, at Lars Løkke Rasmussen ikke kunne gøre sit arbejde ordentligt grundet et overdrevet alkoholindtag. Men det har ingenlunde været tilfældet.

Derfor er det ærgerligt, når vi gennemgående placerer vores fokus ikke på det politiske, men på ligegyldige personsager og spekulationer i, hvorvidt politikerne livet igennem har holdt sig på dydens stadig smallere sti.

Er det politikerne, vi ønsker? De vandkæmmede slipsedrenge, som aldrig har haft et virkeligt arbejde, og hvis primære politiske mål ikke er fædrelandets bedste, men snarere at opnå genvalg ved næste folketingsvalg.

Dét er politikeren, man får, hvis politisk kvalitet bliver målt ved antallet af flyversjusser.

Sagen er jo, at dydighed ikke kan bruges som målestok for, hvor dygtig en politiker man er. Folketinget bør ikke være kendetegnet ved at være en forsamling af landets mest frelste personer, men snarere være mennesker, som brænder for deres sag og har overbevist vælgerne om, at de varetager deres interesser bedst muligt, ikke grundet deres dydighed, men grundet deres evner og holdninger.

Det centrale spørgsmål er således, om man er en dårlig politiker, såfremt man indimellem drikker en fyraftensbajer eller to for meget - ikke om man er et dårligt menneske, om man drikker for meget eller handler forkert. Det vedkommer den enkelte og Gud.

Når man forsøger at bedømme denne eller hin politikers moral, handler man altså ikke blot selvretfærdigt. Man sætter sig i Guds sted og tror sig god nok til at dømme andre mennesker som gode eller dårlige. Moralsk eller umoralsk handlende. Rene eller urene.

Man ser splinten i sin broders øje, men ikke bjælken i sit eget, og glemmer, at vi alle blot er skabninger - ikke skabere - og dermed også syndere. Det samme gælder politikere.

Mikael Brorson, medredaktør på tidsskriftetReplique,Thurøvej 81, Haderslev