Er der stadig religionsfrihed i Danmark?

Den katolske kirke og frikirkerne har aldrig været udsat for begrænsninger fra politisk side. Man kan spørge, om det ville have ændret noget, hvis staten for år tilbage havde stillet krav til den teologiske uddannelse hos disse forkyndere på samme måde, som politikerne i dagens debat stiller krav om uddannelse af islamiske forkyndere, skriver Jens Møller Jensen

Den muslimske levevis er ikke i strid med lovgivningen. I det hele taget afviger det muslimske kodeks ikke væsentligt fra det kristne kodeks, som det historisk har udfoldet sig, og som det mange steder udfolder sig den dag i dag, skriver Jens Møller Jensen.
Den muslimske levevis er ikke i strid med lovgivningen. I det hele taget afviger det muslimske kodeks ikke væsentligt fra det kristne kodeks, som det historisk har udfoldet sig, og som det mange steder udfolder sig den dag i dag, skriver Jens Møller Jensen. Foto: Heiko Junge.

TV 2’S DOKUMENTARSERIE ”Moskeerne bag sløret” afdækker horrible forhold i det muslimske miljø i Danmark.

Det muslimske kodeks – kaldet sharia – står over de sekulære spilleregler, som gælder her i landet. Eksempelvis er alkohol forbudt. Forældre må slå deres børn. Kvinder må ikke tage arbejde uden for hjemmet uden ægtefællens accept.

Kvinder må ikke have samleje før ægteskab, men er kvinden først havnet i ægteskab, kan hun ikke nægte ægtefællen samleje, selvom hun på det bestemteste ikke vil være med på legen. Dette skal ses i sammenhæng med, at skilsmisse er så godt som umuligt.

Eksperter og fagpersoner med kendskab til det muslimske miljø er ikke overrasket over de oplysninger, som TV 2’s udsendelser bringer. Faktisk tilkendegiver de, at sharia i dagens Danmark fastlægger levereglerne for alle rettroende muslimer. Det har været kendt stof i mange år.

SHARIA AFVIGER markant fra den måde, almindelige danskere lever på. Mange unge fester igennem hver weekend med diskotek, masser af stimulanser og spændende ”one night stands ”. Og mister man interessen for kæresten eller ægtefællen, behøver kvinden kun at udtale: Skrid! Og har man ikke forstået det, skrider hun ofte selv, inden man når at få set sig om.

Oplysning om den muslimske levevis har derfor ikke blot været overraskende for mange danskere. Det har vakt direkte afsky og modvilje. Politikere i både folketing og kommuner har fisket i rørte vande, og der er ingen grænser for, hvilke initiativer man vil tage for at få stoppet de personer, som i Danmark udbreder det afskyvækkende sharia.

Men er den muslimske levevis i modstrid med dansk lovgivning? Grundloven sikrer jo forsamlingsfrihed og frihed til at tænke, tro og tale efter overbevisning. Dertil kommer religionsfrihed, som vi normalt sætter stor pris på.

Den muslimske levevis er derfor ikke i strid med lovgivningen. I det hele taget afviger det muslimske kodeks ikke væsentligt fra det kristne kodeks, som det historisk har udfoldet sig, og som det mange steder udfolder sig den dag i dag.

DA GRUNDLOVEN I 1848 blev givet, var fysisk afstraffelse udbredt i det danske samfund. Husbond havde ikke blot adgang til at afstraffe egne børn. Tyende og hustru kunne også afstraffes – og næsten efter forgodtbefindende. Og det var en daglig foreteelse. Børn blev afstraffet i skolen for den mindste forseelse.

Langsomt har vi i Danmark taget afstand fra fysisk afstraffelse, så det i dag er helt forbudt. Men det har været en svær proces med modstand fra dem, der havde ”privilegiet” til at slå. Jeg skriver ud fra egen bitter erfaring.

Den katolske kirke og diverse protestantiske kirker har historisk fastsat leveregler, som forbød samleje før ægteskab. Det samme gælder abort og skilsmisse. I dag opretholder den katolske kirke fortsat dette kodeks, og kirken lever i bedste vel‑ gående i dagens Danmark og i de fleste andre vestlige lande.

I USA opstod der i midten af 1840 en række nye evangeliske frikirker blandt emigranter, som var flygtet fra Europa på grund af forfølgelser i deres hjemlande. Disse frikirker har i dag stor udbredelse og har bredt sig til resten af verden, efterhånden som religionsfriheden fik tag i Europa og andre steder.

Mange af disse frikirker praktiserer et repressivt kodeks for korrekt levevis, der ligesom konservative rettroende muslimer tager lærebogens ord for pålydende. Det gælder også Det Gamle Testamente i Bibelen, hvor leveregler sandt for dyden ikke står tilbage for Koranens læresætninger om askese og brutalitet over for synderne.

Også disse kirker eksisterer i bedste velgående i dagens Danmark. Jeg skriver af bitter erfaring, idet jeg er opvokset i et hjem, hvor et af disse kirkers kodeks blev efterlevet til punkt og prikke.

DEN KATOLSKE KIRKE og frikirkerne har aldrig været udsat for begrænsninger fra politisk side. Endsige nedsættende og fordømmende bemærkninger, når det drejer sig om det, de kalder ”forkyndelsen af Guds ord”, men som i virkeligheden er fortællingen om et syndfrit liv i askese og underkastelse. Det teologiske grundlag for forkyndelsen tager kirkerne selv vare på.

Man kan spørge, om det ville have ændret noget, hvis staten for år tilbage havde stillet krav til den teologiske uddannelse hos disse forkyndere på samme måde, som politikerne i dagens debat stiller krav om uddannelse af islamiske forkyndere.

Resultatet ville formentlig have været det stik modsatte af det ønskede. Bedrevidende og velmenende politikere overser, at ikke blot forkynderne, men også de menige medlemmer i deres inderste sjæl er overbevist om rigtigheden af det, de hører og tror på. Og afvigelse fra kodeks er ensbetydende med ”evig fortabelse” og udstødelse af ”Guds rige”.

I sandhed eksistentielle problemstillinger af allerstørste betydning. I egen selvforståelse ville kirkerne formentlig have opfattet politisk indblanding som en begyndende forfølgelse af de rettroende. Skellet mellem det åndelige og det verdslige ville blive skarpere, og man ville lukke sig om det åndelige og holde det verdslige på afstand.

Verdsligt omfatter i denne sammenhæng blandt andet alle serviceydelser fra det offentlige, herunder skolegang, børnepasning, ungdomsuddannelser, uddannelse på de højere læreanstalter, ældrepleje og enhver form for kulturtilbud og forlystelser. En større isolering fra det øvrige samfund ville formentlig have været resultatet.

HELDIGVIS HAVDE politikerne mere omtanke dengang, end de tilsyneladende har i dag. Man undlod at tale nedsættende og med afsky i stemmen, og man undlod at blande sig i forkyndelsen. Det havde god virkning. Langsomt er disse kirker og trosretninger blevet en integreret del af det danske samfund. Man fastholder kodeks, men ikke som noget absolut, men som en rettesnor. Og mange af medlemmerne – eller efterkommere af disse – har flotte karriereforløb i det, man tidligere lagde afstand til som verdsligt.

I dag er vi frie borgere i et frit land. Og tak for det. Jeg vil foreslå, at politikerne følger samme enkle regler i dag: Lad være at tale nedsættende med afsky i stemmen. Gør det verdslige (mere) tillokkende, og hjælp og beskyt dem, der falder for fristelsen til at forfølge lykken i et frit land som et frit menneske. Og lad nu være at udhule Grundloven og religionsfriheden. Tænk jer om.

Jens Møller Jensen, cand.polit, Bølshavn 56, Svaneke