Præster må ikke melde sig ud af kirkens trosfællesskab

Grundtvig-forsker: Selv liberale Grundtvig var af den soleklare opfattelse, at en præst, der ikke helhjertet kan tilslutte sig trosbekendelsens ord, er det samme som en præst, der har meldt sig selv ud af kirkens trosfællesskab

Hvad ville Grundtvig have sagt om afgørelsen i Per Ramsdal-sagen? Grundtvig-forsker Uffe Jonas kommer med sit bud her.
Hvad ville Grundtvig have sagt om afgørelsen i Per Ramsdal-sagen? Grundtvig-forsker Uffe Jonas kommer med sit bud her. .

PER RAMSDAL er efter en alvorlig samtale med sin biskop blevet ”dømt” til at indgå i et såkaldt mentorforløb, for ligesom at få frisket op på sin trosbekendelse i selskab nogle af landets førende teologiske autoriteter.

Men hvad ville Grundtvig have sagt? Ja, Grundtvig var jo kendt som en yderst liberal præst, der elskede den borgerlige frihed i nærmest alle dens afskygninger, inklusive ytringsfrihed, trosfrihed og sognebåndsfrihed og så videre. Så han må vel holde med Ramsdal i hans lettere metaforiske tilgang til den for et moderne rationelt menneske så aldeles utrolige og utroværdige historie om opstandelsen?

Nej, sagen er faktisk den stik modsatte. Grundtvig var af den soleklare, gammeldags opfattelse, at en præst, der ikke helhjertet kan tilslutte sig trosbekendelsens ord om en kødelig opstandelse, er det samme som en præst, der har meldt sig selv ud af kirkens trosfællesskab.

Nedlægger han sit embede som præst, så er han som borger i landet i sin gode ret til at mene og tro og sige, hvad han vil. Men det gælder ikke, så længe han indtager embedet som præst. Der er han forpligtiget til at kunne stå inde for ordene i den apostoliske trosbekendelse, som han hver uge fremsiger i selskab med menigheden.

Kan han ikke det, forbliver han alligevel i sit embede, og gør han ligefrem sine personlige anfægtelser til et offentligt anliggende, så forfægter han et kætteri og fordømmer dermed sig selv som kætter.

En sådan kirkelig stilling af selvudelukkelse bør imidlertid ikke have nogen borgerlige konsekvenser ud over den indlysende, at en sådan person ikke længere kan være ansat som ordførende tjener i kirken. Vi forfølger altså ikke kættere længere end til kirkedøren. Det er Grundtvigs klare mening om den sag.

Ramsdal skal altså ikke brændes på bålet, og selvfølgelig skal han da heller ikke bare fyres på gråt papir af den grund. Der skal være tid til eftertanke og god plads til omvendelse for syndere.

Så den anfægtede er blevet indkaldt til kammeratlige samtaler og venlig vekselvirkning i det fineste teologiske selskab. Det er sådan, med lidt raslen af kaffekopper og solid broderlig støtte i ånden, vi løser tingene hertillands.