Pressen giver os et godt indtryk af den ulykkelige situation i Israel

Situationen er dybt tragisk for begge parter - og det dækkes i hvert fald altid i denne avis og måske i ...

Situationen er dybt tragisk for begge parter - og det dækkes i hvert fald altid i denne avis og måske i øjeblikket også i større udstrækning i resten af den vestlige presse, mener Otto Rühl, formand for Dansk-Israelsk Selskab Foto: . / Colourbox

Jo, Julie Bostrup med flere: Pressen herhjemme giver os et godt indtryk af en ulykkelig situation, der nu synes endnu mere håbløs end længe.
Otto Rühl

Situationen i Israel og Palæstina er dybt tragisk for begge parter, og det dækkes måske i øjeblikket også i større udstrækning den vestlige presse, skriver formand for Dansk-Israelsk Selskab, Otto Rühl

Julie Bostrup og tre andre debattører har i Kristeligt Dagblad den 4. november et meget vredt indlæg omkring ”vestlige mediers” dækning af den øjeblikkelige situation i Israel og de palæstinensiske områder, som de beskylder for at være meget ensidig.

Hvis situationen for tiden ikke var så dybt tragisk, kunne man trække på smilebåndet: I årevis har Israel-venner klaget over den meget ensidige dækning i ”vestlige medier” - idet man gang på gang måtte konstatere, at kun Israels svar på angreb blev dækket, for eksempel når der kom angreb fra Gaza mod det sydlige Israel, og bestemte aviser og herhjemme især DR så kun omtalte de israelske reaktioner.

Og nu skulle det så pludselig forholde sig omvendt?

Mon ikke det, der er sket, er, at mange vestlige journalister i området nu konfronteres med angsten for kniv-angreb overalt i Israel - og nævner dette - samtidig med jeg ikke har set én dansk avis eller set én dansk tv-station, der ikke også har berettet om den dybe frustration, der præger palæstinenserne. Og siden indlægget er sendt hjem til en dansk avis, må det vel blandt andet også være dem, der tænkes på.

”Al-Aqsa-moskéen og frygten for ændringer af adgangen til området er af danske og internationale medier blevet udråbt som eneårsagen til den seneste måneds eskalerende vold i Israel og de besatte palæstinensiske områder Østjerusalem, Vestbredden og Gaza,” påstår Julie Bostrup og de andre observatører. Det må være lang tid siden, de har læst danske aviser. Den modbydelige mordbrand, der kostede et palæstinensisk barn livet sidst i juli, er selvfølgelig nævnt, og dette med at morderne - efter al sandsynlighed jødiske terrorister - stadig ikke er fundet.

Men rigtigt - det er også nævnt, hvor klart alle ledende israelske politikere har taget afstand fra dette - ligesom danske aviser i øjeblikket selvfølgelig nævner, hvordan såkaldt moderate palæstinensiske leder hylder de terrorister, der for nylig dræbte et jødisk ægtepar for øjnene af deres børn.

Jo, Julie Bostrup med flere: Pressen herhjemme giver os et godt indtryk af en ulykkelig situation, der nu synes endnu mere håbløs end længe.

Og jo, vi får da også igen og igen den palæstinensiske side. Kristeligt Dagblad, som indlægget er sendt til, havde for nylig en meget tankevækkende artikel om de palæstinensiske mødre, der ikke må sørge over deres dræbte børn - men skal hylde dem som martyrer. Det er vel ikke just vejen frem til den tillid, der er nødvendig for at skabe realistiske muligheder for en israelsk tilbagetrækning - de muligheder er der jo slet ikke i øjeblikket, hvor jeg fra israelske venner hører, at de udskriges som ”landsforrædere”, når de giver udtryk for medfølelse med alle ofre i denne voldseskalation.

De fire debattører oplever, ”at frygten er voldsom og stigende blandt palæstinensere. Børn og lærere er bange for at møde i skole, mødre er bange for at se deres unge sønner og døtre miste livet eller ende i israelske fængsler, familier frygter at miste deres hjem, deres oliventræer og adgangen til deres jord”.

Det vil nok overraske dem, at også jeg har oplevet dette - under mit besøg i de palæstinensiske områder i maj med Folkekirkens Nødhjælp. Jeg var blandt andet i Susya og oplevede frygten for at få frataget jorden og så de ødelagte oliventræer.

Men måske skulle de fire debattører bruge en af de fridage, de forhåbentlig har, til at besøge ”almindelige israelere”. Ikke bosættere - men ganske almindelige mennesker i Sderot eller Ashkalon og oplevere den stigende frygt, hvor børn og unge har levet under truslen fra Gaza hele deres liv, og hvor mødre også er bange for at miste deres børn - til terror eller mens de er i hæren for at forsvare Israel.

Situationen er dybt tragisk for begge parter - og det dækkes i hvert fald altid i denne avis og måske i øjeblikket også i større udstrækning i resten af den vestlige presse.

Otto Rühl er formand for Dansk-Israelsk Selskab