BØRNEFAMILIER er pressede i hverdagen.
Det er svært at få logistikken til at hænge sammen, blandt andet fordi forældre til mindre børn samlet set arbejder mere end nogensinde før - ja, danske forældre har faktisk europarekord i arbejde. Det presser balancen.
Når nogen vover at pege på ubalancen mellem familie- og arbejdsliv, så stemples de som ”overklassekvinder”, ”speltmødre”, ”klynkere”' og lignende.
Jeg tilhører ingen af de nævnte kategorier, og jeg bruger heller ikke min tid på caféture med veninderne. Jeg prioriterer tiden sammen med mine børn, men 37 timer ugentligt plus transport til og fra arbejde og daginstitution levner kun få timer til det daglige samvær mellem forældre og børn.
JEG ER SYGEPLEJERSKE og tilhører dermed et blandt mange erhverv, hvor man stadig møder ind og går hjem på faste tider. Jeg kan, ligesom tømreren, jord- og betonarbejderen og kassedamen, ikke flekse ud og ind og tage mit arbejde med hjem.
Vi er to forældre, der deles om ansvaret og opgaverne, alligevel er tiden knap og hverdagen stressende - både for mor og far, men så sandelig også for børnene.
Hvordan de mange enlige forsørgere får hverdagen til at hænge sammen, er mig en gåde.
Allerede i 2007 påpegede Familie- og Arbejdslivskommissionen den manglende balance og præsenterede på den baggrund en række forslag til forbedringer. Langt de fleste af forslagene har ikke siden haft politisk bevågenhed.
Men man kan ikke tie udfordringerne ihjel. Eller kvæle debatten ved at beskylde os for at være ”forkælede fruentimmere, som vil det hele”. Det er et fælles samfundsansvar at skabe rammer for børnefamiliernes liv, som giver mulighed for, at børnefamilierne genvinder balancen.
Vi kan for eksempel lade os inspirere af Sverige, hvor hver forælder har 60 omsorgsdage årligt. Enig, det lyder som mange, men med til historien hører, at svenske forældre i gennemsnit kun bruger 7,8 dage pr. barn pr. år.
Hvis vi sikrer forældre ret til frihed ved børns sygdom og lovgiver om et årligt antal omsorgsdage, så er vi nået langt. Forældre kan roligt blive hjemme, når skoldkopperne varer mere end den overenskomstbestemte ”barnets første sygedag”, og ingen behøver at føle sig presset til at aflevere sløje børn i daginstitution med risiko for at smitte andre eller for den sags skyld lade syge børn alene hjemme.
Omsorgsdagene kan eksempelvis bruges ved lægebesøg, tandlægebesøg, institutionsskift og skolestart. Hvis vi så oven i købet sørger for at højne omsorgen og trivslen i vores daginstitutioner, og afskaffer lukkedage og lukkeuger, så falder der mange tunge lod af de tyngede forældreskuldre, og chancen for balance bliver reel.
Louise Gjervig Lehn er næstformand i FOLA - Forældrenes Landsforening