Hvert år giver den danske stat 16 milliarder kroner væk i u-landsbistand. Det svarer til, at staten uden at spørge dig giver flere tusinde kroner af dine penge væk til velgørenhed med yderst tvivlsom effekt.
Mange af disse penge lander i lommerne på korrupte embedsmænd, militsfolk, tvivlsomme despoter og i andre helt igennem håbløse hænder. Derudover går omkring 11 procent af al bistand i verden til våbenkøb i Den Tredje Verden.
Det svarer altså til, at Danmark hvert år giver omtrent 1,6 milliarder kroner til våbenkøb i de konfliktområder, vi selv gerne vil hjælpe med at komme videre.
Det rent militære forsvar af Danmark, der rent faktisk er en af de få vigtige statslige opgaver, svigtes.
Kigger på man forsvarets udgifter til materielanskaffelse bruges der årligt godt 1,7 milliarder kroner. Vi bruger således lige så meget på at anskaffe materiel til vores eget forsvar som vi bruger på våbenkøb i Den Tredje Verden.
Forsvaret, som i årtier har været ramt af nedskæringer efter nedskæringer, er nu reduceret til en milits med 28 operationelle kampvogne, ingen antiluftskyts og et minimum af ressourcer. Samtidig har man gennem de seneste årtier set en vækst i den danske u-landsbistand. Det hænger ikke sammen.
Særligt virker beløbenes størrelse ulogisk, når det diskuteres, hvorvidt der skal bruges 30 milliarder kroner på indkøb af nye kampfly til rigets forsvar. For de 1,6 milliarder kroner, der årligt går til våbenkøb i Den Tredje Verden, kan vi årligt få to af de nyeste og mest moderne kampfly.
Disse kampfly ville kunne bruges til at hjælpe de konfliktramte områder videre. I stedet giver Danmark nu penge til at opretholde disse konflikter gennem u-landsbistanden.
U-landsbistand er (endnu) en unødvendig tvangsopkrævning af borgernes penge. Det er en unødvendig aflad at købe på sine borgeres vegne.
Desuden har u-landsbistanden vist sig at have meget ringe effekt. Selv de penge, der ikke bruges på våbenkøb i u-lande, har ikke haft den ønskede gavnlige virkning.
Det er dybt uansvarligt at lade vores udsendte soldater i konfliktramte områder lægge ryg til nedskæringer på, hvad der burde være et professionelt forsvar, samtidig med at man giver penge væk til våbenkøb i netop de områder, hvor danske soldater kæmper for stabilitet.
Vi er nødt til at leve op til vores internationale militære forpligtelser, hvis vi også i fremtiden skal være en seriøs samarbejdspartner.
Løsningen er derfor klar: Danmark bør prioritere forsvaret frem for våbenkøb til despoter i Den Tredje Verden.
Anders Burlund er landsnæstformand for Liberal Alliances Ungdom. Elisabet Bast Laurents er næstformand for Liberal Alliances Ungdom i København