Professor Frederik Stjernfelt: Muhammed-krisen var et jordskælv

Spændingerne mellem ekstreme islamister og den vestlige kultur er langt fra stilnet af her et år efter karikaturkrisens start. Kampen herhjemme og i resten af verden kommer dog til at stå mellem nye fronter, mener professor Frederik Stjernfelt

Kampen kommer til at stå om muslimernes ret til særrettigheder i form af et  parallelsamfund med eget politi og egen lovgivning, eksempelvis retten til at tildele kvinder færre rettigheder end mænd, siger  Frederik Stjernfelt. Foto:Scanpix.
Kampen kommer til at stå om muslimernes ret til særrettigheder i form af et parallelsamfund med eget politi og egen lovgivning, eksempelvis retten til at tildele kvinder færre rettigheder end mænd, siger Frederik Stjernfelt. Foto:Scanpix.

I dag er det et år siden, Jyllands-Posten bragte de karikaturtegninger, der udløste en af de største udenrigspolitiske kriser for Danmark nogensinde. Kristeligt Dagblad har spurgt professor Frederik Stjernfelt fra Danmarks Pædagogiske Universitet, om vi nu nærmer os enden på hele den historie, eller om den først lige er begyndt?

"Hele karikaturkrisen er udtryk for nogle spændinger internt i den muslimske verden og spændinger i forholdet til den vestlige kultur. De har været der længe og vil givetvis fortsætte i mange år fremover. 

Læs også: Hvad har vi lært af Muhammedkrisen? 

Der er således mange ligheder mellem karikaturkrisen og forfatteren Salman Rushdies dødsdom i 1989 og reaktionerne på pavens tale for tre uger siden. Dengang som nu fører islamistiske kræfter en kampagne med det overordnede formål at indskrænke ytringsfriheden. Og det vil ikke stoppe."

Hvilke konkrete tegn peger i den retning?

"Pavens tale er på mange måder et godt eksempel. Den handlede ikke om islam, men om tendenser i kristendendommen, og alligevel kom en lang række islamistiske autoriteter på banen og forlangte en undskyldning. Det var tydeligvis et påskud for igen at sætte ytrings- og religionsfriheden under pres.

Ikke kun i forhold til Vesten, men også som led i fundamentalisternes opgør med den almindelige, ikke-fanatiske muslim, som de mener er for blød og for tiltrukket af den vestlige livsstil og mentalitet."

Har debatten da slet ikke rykket sig det seneste år?

"De overordnede strukturer for debatten har ikke rykket sig og vil formentlig ikke gøre det, før en række muslimske lande får bedre levevilkår og ny politisk- religiøs ledelse. Men lokalt har karikaturkrisen betydet en art jordskælv i den danske debat. Den har først og fremmest gjort det klart, at der i vores eget land går et afgørende skel mellem tilhængere af oplysning og ytringsfrihed og dem, der mener, at folks kultur er mere afgørende end deres individuelle rettigheder. Den kulturalisme findes på begge de politiske fløje.

Læs også: Muhammed-krisen handlede aldrig om Danmark 

Højrefløjen er repræsenteret i Dansk Folkeparti. På venstrefløjen repræsenterer en række enkeltpersoner i særligt SF og Det Radikale Venstre en form for multikulturalisme. Et godt eksempel er SF's leder, Villy Søvndal. I første del af krisen var han ubøjelig tilhænger af ytringsfrihed, hvorefter han blev presset af sit bagland til at indtage den modsatte holdning, nemlig at særlige grupper i samfundet har krav på særlige rettigheder.

Dette nye tværpolitiske skel har rykket debatten om muslimerne i Danmark og vil fortsat gøre det fremover."

Hvad har Muhammed- sagen betydet for danskernes forhold til og dialog med muslimerne?

"Man kan konstatere i meningsmålingerne, at sagen har betydet, at danskernes forhold til muslimerne er blevet forværret. Det er en begrædelig konsekvens, fordi muslimerne på den måde bliver skåret over én kam. Dialogen med og tilliden til de muslimske ledere er des-uden forværret markant. Til gengæld synes dialogen med de ikke-fanatiske muslimer, altså langt størstedelen, at være styrket, hvilket er en af de få positive konsekvenser af tegningerne."

Tyder krisen på at blive en del af vores nationalidentitet på linje med krigen i 1864 og besættelsestiden?

"Tegningerne og de følger, de har fået, har helt sikkert givet en ny accent i vores selvbillede. Men ikke på linje med eksempelvis besættelsestiden. Forskellen er, at danskerne dengang oplevede begivenhederne på nogenlunde samme måde.

Læs også: Det sagde debattørerne om Muhammed-tegningerne 

I dag er der mindst tre grundlæggende forskellige forståelser af, hvad karikaturkrisen egentlig gik ud på, og hvad den har betydet. Højrefløjskulturalisterne vil mene, at de danske værdier er blevet udfordret og styrket. Venstrefløjskulturalisterne vil mene, at Danmarks ry som land har taget skade. Og oplysningstilhængerne vil sige, at ytringsfriheden er truet, som den ikke har været før."

Hvordan har omverdenens syn på Danmark ændret sig?

"Det kommer an på øjnene, der ser. I en del muslimske lande står Danmarks navn ikke så stærkt som tidligere. Til gengæld er vores agtelse styrket i Vesten, fordi vi stod fast og forsvarede ytringsfriheden. Positivt som negativt kan man sige, at Danmark nu fylder mere i verdensbilledet end før. Og at der bliver holdt mere øje med os."

Hvad har vi lært – eller bør have lært – af hele forløbet?

"Blandt andet, at der findes internationale islamistiske netværk, som også har repræsentanter blandt yderligtgående danske imamer. Men også, at der er en stærk strømning blandt danske muslimer, der identificerer sig mere med demokratiet end med de stærke islamistiske kræfter.

Vi har desuden lært, at EU er svag i disse religiøse kulturspørgsmål. EU reagerede meget sent og meget svagt og var tæt på at indgå en aftale, der ville indskrænke ytringsfriheden."

Ser du grundlæggende optimistisk eller pessimistisk på fremtidens håndtering af dette emne?

"Jeg er nok pessimist på kort sigt og optimist på lang sigt. Der venter os en hård kamp lige nu og de kommende mange år, for jeg ser ikke nogen form for svækkelse af de hårde islamister. Tværtimod kan de i stigende grad spejle sig i de kristne fundamentalister, særligt på den amerikanske højrefløj.

Læs også: Muhammed-krisen som kriminalroman 

De har en række overlappende interesser, blandt andet indskrænk- ninger i ytringsfrihed, og at de ikke tror på moderne videnskab. Det værste skrækscenarie er, at de i stadig større omfang bliver enige og reelt får held til at sætte ytringsfriheden under pres ved at angribe den fra hver sin side. Så kan vi ende i en situation, som England næsten havnede i, hvor kun en enkelt stemme forhindrede, at religionskritik blev strafbart.

Når jeg alligevel er optimistisk på længere sigt, skyldes det en grundlæggende tro på, at demokratiet, retsstaten, videnskab og oplysning altid vil sejre. Og at alle mennesker vil ende med at indrette sig i stater, som vil give dem frihed og velfærd fremfor stater, der gør det modsatte."

Hvad kommer den næste krise til at handle om, og hvornår kommer den?

"Årsagen til, at urolighederne efter pavens tale trods alt ikke blev større, er måske en vis mathed. Så karikaturkrisen skal nok lidt på afstand, før noget tilsvarende sker igen. Og så tror jeg, at kampen – herhjemme i hvert fald – kommer til at stå om muslimernes ret til særrettigheder i form af et parallelsamfund med eget politi og egen lovgivning, eksempelvis retten til at tildele kvinder færre rettigheder end mænd. Den debat kører allerede og kan vokse sig eksplosiv, hvis islamisterne og de fundamentalistiske kristne i Danmark får øget deres magt."

henriksen@kristeligt-dagblad.dk