Professor: Tænk jer om før friskolestramninger!

At tale om demokratisk dannelse som noget andet end faglig undervisning i skolen, er som sagt yderst problematisk. I skolen skal dannelse primært ske gennem undervisning, skriver professor Ove Korsgaard

"Jeg er enig i, at der er grund til at holde et vågent øje med især muslimske friskoler," skriver Ole Korsgaard. Arkivfoto.
"Jeg er enig i, at der er grund til at holde et vågent øje med især muslimske friskoler," skriver Ole Korsgaard. Arkivfoto. .

Regeringen har indgået en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om, at friskoleloven skal ændres, så det direkte fremgår, at eleverne – ud over det faglige – skal uddannes til at begå sig i et frit samfund med folkestyre.

Jeg er enig i, at der er grund til at holde et vågent øje med især muslimske friskoler.

I 2002 støttede jeg, at friskoleloven fik tilføjet en bestemmelse om, at skolerne skal ”forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre”.

Bestemmelsen blev senere udvidet med formuleringen: ”(...) samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene”.

Dermed er friskolelovens krav på dette punkt penslet mere ud end folkeskolelovens tilsvarende bestemmelse om, at folkeskolen skal ”forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”.

Ifølge undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) i ”Deadline” på DR 2 den 28. marts skal friskoleloven strammes yderligere med et krav om, at skolerne skal ”ruste eleverne til demokratisk dannelse”.

Skolerne skal, som ministeren formulerede det, ”både leve op til faglige krav og demokratisk dannelse”. Umiddelbart lyder det rigtigt og smukt, at eleverne ”ud over” at tilegne sig faglige kundskaber skal dannes demokratisk i skolen. Men jeg vil nævne tre grunde til, at man bør tænke sig om to gange, før ”demokratisk dannelse” skrives ind i friskoleloven.

For det første fordi det også får konsekvenser for folkeskolen, hvad ministeren desværre ikke gjorde opmærksom på.

Det skyldes, at friskole- loven siden 1855 og frem til i dag er bundet op på Grundlovens bestemmelse om, at undervisningen i de frie skoler skal ”stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen” (paragraf 76).

Når det gælder undervisning, kan statsmagten efter Grundlovens bestemmelse således ikke kræve noget af friskolerne, som ikke kan henføres til folkeskolen. Og i folkeskoleloven står der ikke noget om demokratisk dannelse.

For det andet fordi statens kontrol af, om de private grundskoler lever op til kravet om demokratisk dannelse, næsten uundgåeligt kommer til at krænke forældrenes ret til selv at sørge for deres børns undervisning.

Da ministeren bliver spurgt, hvordan hun i praksis vil sikre ”demokratisk dannelse”, var svaret, at det ville blive kontrolleret i kraft af et skærpet statsligt tilsyn, der blandt andet giver mulighed for uanmeldte besøg på skolerne, samt mulighed for at tale med børnene ”uden at lærer eller ledelsen er til stede” – det vil sige de personer, som forældrene har valgt til at stå for deres børns undervisning.

Det løb mig ærlig talt koldt ned ad ryggen, da hun sagde det. Det minder for meget om et system, som vi ellers tager stærkt afstand fra.

For det tredje fordi ministerens klare skelnen mellem ”faglige krav og demokratisk dannelse” er yderst problematisk i skolesammenhæng. Ministeren understregede flere gange i udsendelsen, at demokratisk dannelse er noget ”ud over” den faglige undervisning.

Men hvordan kontrollere om eleverne bliver demokratisk dannet?

Det kræver en definition af, hvad der menes med demokratisk dannelse. Er det ved, at statens tilsynsførere iagttager børnene omgangsformer? Eller ved at se på lærernes og ledelsens relation til eleverne? Eller ved at observere, om undervisningen er præget af tankpasserpædagogik eller rundkredspædagogik? Eller ved at høre eleverne fortælle – uden lærernes og ledelsens tilstedeværelse – om deres syn på homoseksuelle?

Her er vi ved problemets kerne. For hvad vil demokratisk dannelse sige, når det forstås som noget, der ligger ”ud over det faglige”? Her åbner sig en stor æske af ubesvarede spørgsmål.

At tale om demokratisk dannelse som noget andet end faglig undervisning i skolen er som sagt yderst problematisk. I skolen skal dannelse primært ske gennem undervisning. Ellers opløses selve begrebet skole. Frem for at skelne skarpt mellem ”faglige krav og demokratisk dannelse”, bør dannelse anskues som noget, der kan ske ved, at eleverne blive konfronteret med faglige krav.

Hvis ikke vi fastholder, at det, myndighederne kan og bør kontrollere, er, hvorvidt undervisningen i de frie skoler og elevernes udbytte af denne undervisning står mål med folkeskolens, så er de private grundskoler ikke bare på herrens mark, de er i realiteten skrevet ud af Grundloven.

”Jamen, skal man da bare lade stå til?”, spurgte ministeren, da studievært Nynne Bjerre Christensen i ”Deadline” satte spørgsmålstegn ved rationalet i ministerens udmeldinger.

Nej, man skal ikke bare lade stå til. Hvis der er alvorlige problemer, skal der selvfølgelig handles – med omtanke.

Min anbefaling vil være, at man gør, som man har gjort i blandt andet i England i 2002 og i Spanien i 2008, nemlig at indførecitizenship education , det vil sige undervisning i medborgerskab – som en dimension i de lavere klasser og som et fag i de højere klasser.

Ministeren kan finde megen inspiration i de forslag til demokratiske temaer, som partiet Venstre formulerede i 2008:


Indskoling (børnehaveklasse- 3. klasse)

Regler og pligter i familien og skolen

Mobning og empati

Frisind over for det anderledes

Respekt – omgangstone og sprogbrug


Mellemtrin (4.-7. klasse)

Fællesskab og individet

Ligestilling

Deltagelse i demokratiet

Konfliktløsning

Basal indsigt i det danske demokrati

Introduktion til frihedsrettigheder


Udskoling (8.-10. klasse)

Grundloven og det danske folkestyre

Demokratiske principper

Værdier, normer og kultur

Racisme

Fundamentalisme og totalitarisme

Menneskerettigheder med særlig fokus på frihedsrettighederne og børns rettigheder

Hvilke temaer, der skal indgå i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling skal selvfølgelig drøftes nøje igennem. Men når processen er afsluttet, og målene for, hvad eleverne skal lære, er beskrevet, kan ministeren med Grundloven i ryggen undersøge, om de private grundskolers undervisning står mål med, hvad der kræves i folkeskolen.

Ove Korsgaard er professor emeritus, dr.pæd.