UGENS HOVEDPERSONER var den muslimske profet Muhammed og det franske blad Charlie Hebdo. Efter mordene i Paris på Charlie Hebdo beroligede Aminah Tønnsen Kristeligt Dagblads læsere med, at islam betyder fred og hengivelse. Man leder dog forgæves i hendes indlæg efter henvisninger til islams velsignelser i praksis.
Og professor i koranstudier ved Københavns Universitet Thomas Hoffmann peger i Weekendavisen da også på, at terrorangrebet på Charlie Hebdo slet ikke behøver at være nogen forvanskning af islam. Om muslimernes profet Muhammed ved vi nemlig, at da han først fik magt, tøvede han ikke med at slå dem ihjel, der dristede sig til at drive gæk med ham. Og Muhammeds adfærd er stadigvæk normgivende for muslimer.
Professor emeritus Mehdi Mozzafari undrede sig i Morgenavisen Jyllands-Posten over, at vi hele tiden forbigår den prekære og problematiske omstændighed, at Muhammed i modsætning til Jesus og Buddha var krigerisk i sindet og voldelig i handling.
Den iranskfødte professor fyldte 75 år for nylig og udtalte i den anledning til Berlingske, at et langt livs forskning i islam endnu ikke havde gjort ham i stand til at fremdrage et eneste positivt element i denne religion.
I Morgenavisen Jyllands-Posten slog Socialdemokraternes politiske ordfører, Ole Hækkerup, til lyd for en skærpet islamkritik, eftersom terroristerne finder deres inspiration i Koranen. Ikke alle politikere er dog så klare i mælet som Hækkerup.
Jaleh Tavakoli, der stammer fra Iran, har på sin blog ved Morgenavisen Jyllands-Posten derfor kritiseret, at fremtrædende politikere anlægger en leflende attitude over for islam.
Det er en efter bloggerens skøn usømmelig tribut til en religion, hvis grundlægger var ”den pædofile mand, de kalder Muhammed”. Formuleringen må vel siges at være en forhånelse af profeten. Omvendt hører det til de prøvede kendsgerninger, at pigen Aisha ikke var mere end ni år, da Muhammed tog hende til hustru.
Mange muslimer er fortørnede over tegningen, hvor Muhammed er afbildet med en bombe i turbanen. Men burde muslimerne ikke være mere forargede over, at Muhammed fik digterne Abu Afak og Asma bint Marwan likvideret, fordi deres satire var af samme art eller havde samme anliggende som Charlie Hebdo?
CHARLIE HEBDO BRAGTE i øvrigt nye profettegninger i denne uge, og man kommer her til at tænke på kong Christian X, der i 1930'erne var inviteret til synagogens 100-årsfest. Formanden for Mosaisk Troessamfund gav udtryk for, at han ville forstå det, hvis kongen aflyste sit besøg for ikke at provokere Hitler. Christian X udbrød: ”Er De rigtig klog, mand? Nu er der dobbelt grund til at komme!”.
Selve terrorangrebet mod Charlie Hebdo er blevet mødt med en haglbyge af fordømmelse, men mange - også her i bladet - er uenige med satirebladets mål og mening. Erling Tiedemann har i Kristeligt Dagblad således begået en kronik, man vel nok kunne karakterisere som ”på den ene side og på den anden side”. For hvad mener Tiedemann egentlig, når han skriver, at ”formålet med en ytring skal alligevel være tungtvejende nok til at retfærdiggøre den risiko, den udløser”?
Jeg kan ikke svare på det. Men det kunne 15 fremtrædende muslimer i Berlingske vistnok, for i en slags støtte til Muhammed-tegnerne tilkendegav de utvetydigt: ”Ytringsfriheden bør ikke gradbøjes. Enten har vi den, eller også har vi den ikke.”
Dermed tilsluttede de sig udlandsredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten, Flemming Rose, der i Deadline på DR 2 pointerede, at terroristerne desværre har afstedkommet en indre udhuling af ytringsfriheden, idet massemedierne ikke længere bringer Muhammed-tegningerne som dokumentation. Således har islam haft held til at begrænse religionskritikken ifølge professor i idéhistorie Hans-Jørgen Schanz, der i Kristeligt Dagblad antyder det katastrofale perspektiv: ”Når du lammer kritikken af religion, lammer du også stille og roligt alle andre områder.”
Det blev i alt fald ugen, hvor tv-værten Adam Holm blev indkaldt til tjenstlig samtale for at have vist Muhammeds kontrafej i frimærkestørrelse på Deadline. Jo, vi skriver Danmark 2015.
Kristian Østergaard er præst og anmelder på Kristeligt Dagblad. Han samler hver fredag op på og kommenterer en eller flere af ugens vigtigste værdidebatter