Påstanden om tvang til tro i kirken mangler substans

Det er bemærkelsesværdigt, at dommer Jens Smedegaard Andersen skriver, at ligestillings- og kirkeministeren udøver tvang i forbindelse med spørgsmålet om ritual for vielse af homoseksuelle, skriver Lisbet Christoffersen

Hvilken tvang i folkekirken er der tale om? Spørger Lisbet Christoffersen. Foto af Herlufmagle Kirke, Sjælland.
Hvilken tvang i folkekirken er der tale om? Spørger Lisbet Christoffersen. Foto af Herlufmagle Kirke, Sjælland. Foto: Leif Tuxen.

I Grundtvigs fædreland ved vi godt, at tvang til tro er dårers tale. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at dommer Jens Smedegaard Andersen i et indlæg i Kristeligt Dagblad den 10. april gentagne gange anfører, at ligestillings- og kirkeministeren udøver tvang i forbindelse med spørgsmålet om ritual for vielse af homoseksuelle.

LÆS OGSÅ
: Folketingets magt er underlagt begrænsninger i Grundloven

Han skriver, at et stort flertal af biskopperne er imod tvangen, og at staten aldrig tidligere har anvendt tvang i kirkens trosforhold. Han refererer ministeren for, at forslagets tvang mod kirken er berettiget, og at Justitsministeriet ved bedømmelse af lovforslaget om tvang mod kirken skal være fyldestgørende informeret.

Men vi andre er ikke informeret. Hvilken tvang er der tale om? To biskopper har meddelt offentligheden, at de ikke ønsker at medvirke til at udarbejde et ritual. Mig bekendt er de ikke blevet tvunget til noget tværtimod.

Dommeren nævner, at andre biskopper mener, deres ansættelsesforhold tvinger dem men så længe det ikke er ansættelsesmyndigheden, som har pålagt dem at medvirke, er der jo ikke tale om tvang. Så tillad mig at anmode om et kort og klart svar, enten fra de pågældende biskopper eller fra dommeren: Hvem har tvunget jer til noget? Hvem er tvunget til noget?

Hvis biskopper har fået et tjenstligt pålæg om at skrive ritualer, så er jeg enig med dommer Smedegaard i, at de har en retlig interesse i at få et sådant tjenstligt pålæg vurderet ved domstolene. Og hvis der foreligger tvang over for biskopper, så er jeg også enig i, at sandsynligheden taler for, at Højesteret vil opfatte en sådan tvang som grundlovsstridig, altså i strid med grænserne i Grundlovens paragraf 4 om, at folkekirken skal være evangelisk-luthersk. Spørgsmålet om folkekirkens evangelisk-lutherske identitet er altså ikke afhængigt af, at der er en synode til at tage stilling til grundlovsmæssigheden.

Hvis altså biskopperne tvinges til at gøre noget, de ikke finder evangelisk-luthersk eller hvis præsterne blev tvunget. Men ærligt talt et flertal af præsterne vil gerne lade homoseksuelle indgå ægteskab i folkekirken; jeg har aldrig hørt om tvang over for biskopper, men derimod om biskopper, der skriver et ritual, fordi de mener, det er evangelisk-luthersk kristendom at gøre det. Hvorfra kommer ideen om tvang og hvorfra grundlaget for en højesteretsdom?

Samtidig med indlægget i Kristeligt Dagblad har dommer Smedegaard orienteret Folketingets Kirkeudvalg om, at han selv agter at anlægge sag ved domstolene med påstand om, at folkekirken skal behandles som trossamfund og ikke må tvinges til at medvirke til vielse af homoseksuelle.

Jeg er enig med dommer Smedegaard i, at folkekirken er et trossamfund, dog ikke helt på linje med de andre trossamfund. Men igen er det svært at se, hvori tvangen over for folkekirken består, når et flertal af folkekirkens præster, en stor del af dens medlemmer og en god del af dens biskopper ønsker en ordning, der i øjeblikket forhindres af lovgivningen, og som nu forberedes af et ritual fra biskopperne. Hvor er tvangen?