Alle aspekter skal tages i brug for at stoppe radikalisering

Man bliver hverken født radikal eller ond, radikalisering skylde derimod både økonomiske, sociale, kulturelle og religiøse årsager. Ønsker vi at komme det til livs, må samfundet gribe ind ved roden og allerede i folkeskolen give børn og unge et demokratisk tilhørssted, skriver lærerstuderende.

"Gennem forskellige socialiseringsarenaer oplever børnene demokratiet som livsform. Her har vi formået gennem børnenes opvækst at skabe samfundsborgere, der har et fundament i livet, hvor vores fælles værdier og normer er indpodede," skriver Hassan A.K. Sabri. Arkivfoto.
"Gennem forskellige socialiseringsarenaer oplever børnene demokratiet som livsform. Her har vi formået gennem børnenes opvækst at skabe samfundsborgere, der har et fundament i livet, hvor vores fælles værdier og normer er indpodede," skriver Hassan A.K. Sabri. Arkivfoto. Foto: Steffen Ortmann.

MAN BLIVER HVERKEN født radikal eller ond. Radikalisering er en langsom proces med mange elementer, og disse elementer skal stoppes via dannelsesinstitutioner. Radikalisering skyldes ikke noget bestemt. Jeg ville ønske, at det var religion, der var årsagen; så ved vi i det mindste, hvor vi skal starte, og hvor vi skal gribe ind.

Det er dog ikke så nemt og enkelt, da radikalisering skyldes økonomiske, sociale, kulturelle og religiøse årsager, og derfor må vi gribe ind over for alle aspekter.

Det, jeg mener, er, at vi skal løse problemet fra roden. Det nytter ikke noget, at de autoritære magter griber militært ind i diverse terrorkonflikter, hvis de ekstremes ideologiske tankegange stadig vil florere her i Vesten. Derfor skal vi gribe ind i radikaliseringsprocessen, inden vi føler os nødsagede til at skulle bruge våben og vold.

Gennem forskellige offentligheder fra skoler og fritidsklubber til diverse organisationer skal de unge have et tilhørssted. Dette er vigtigt, da mange unge kæmper sig gennem identitetskriser, og i stedet for, at de søger at få tryghed og forbilleder hos de radikale tilhørssteder, må vi sørge for, at det sker i andre socialiseringsinstanser, der kan integrere dem i samfundet. Alt andet vil føre til at skabe modborgere, der spreder intolerance og had. Derfor skal vores ansvar være at inkludere de almindelige borgere, inden de tilslutter sig antidemokratiske tilhørssteder.

Skolen har en identitetsskabende funktion hos eleverne, hvilket vi kan vende til samfundets fordel. Den mest gennemgribende opdragelse og påvirkning sker i skoler og institutioner, og her må vi gribe ind. Børnene skal lære den faglige viden gennem de demokratiske læreprocesser.

Det er gennem forskellige socialiseringsinstanser, vi kan være med til at løse en del af problemet, da det er påvirkningskilden til integrationen. De forskellige institutioner skal være rummelige og inkluderende. Børnene skal føle, at de har et tilhørssted. Dette tilhørssted er en tryg, demokratisk integrationskilde, der forsyner børnene med værdier og normer, som er til gavn for samfundet.

De skal lære, at det er gennem dialog og samtale, man når frem til en fælles enighed. Dette er kernen i demokratiet; netop samtalen, dialogen og den gensidige respekt og forståelse for det andet menneske er demokratiets ånd.

Gennem forskellige socialiseringsarenaer oplever børnene demokratiet som livsform. Her har vi formået gennem børnenes opvækst at skabe samfundsborgere, der har et fundament i livet, hvor vores fælles værdier og normer er indpodede.

Initiativet til diverse socialiseringsarenaer er hos forældrene. Forældrene er den primære og vigtigste socialiseringinstans. Vi skal have et fælles bånd mellem forældrene og skolen, som styrker børnenes alsidige udvikling på en demokratisk måde.

Forskellige institutioner skal sammen med forældrene få udviklet etiske og sociale kompetencer hos børnene, der i sidste ende fremmer deres alsidige udvikling.

Hvis vi vil opnå et samfund, der har et fundament, som hedder demokrati, må vi sørge for, at de lever i og med demokratiet.

Ingen mennesker bliver født onde eller radikale. Det er en proces i livet, der kan påvirkes negativt eller positivt, og her må vi reagere og som et demokratisk samfund have en positiv indflydelse.