Ramsdals trosbekendelse baner vejen for en nutidig kirke

Per Ramsdals nye trosbekendelse passer til den voksende højere bevidsthed, der er til stede i den tid, vi lever i. Det er befriende, skriver debattør

Per Ramsdal baner måske vejen for en nutidig, levende kirke, skriver Birgitte Albrechtsen. Arkivfoto.
Per Ramsdal baner måske vejen for en nutidig, levende kirke, skriver Birgitte Albrechtsen. Arkivfoto. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

JEG UNDRER MIG SÅRE over Sørine Gotfredsens klumme ”refleksion” i Kristeligt Dagblad den 9. januar, hvor hun skriver:

”Kristendommens sag er netop en, der til alle tider kræver kamp.”

Kamp? Jo, for længe siden kæmpede de kristne med sværd og blod for at udbrede deres tro til alt og alle, i total misforståelse af, hvad Jesus havde sagt om udbredelse af sin lære. Og med samme ækelhed som visse ekstremister inden for islam nu forsøger sig. De kristne er dog heldigvis blevet klogere, nu dræber de ikke mere. Så hvad er det for en kamp, Sørine Gotfredsen mon taler om? Er det kampen for at bevare gamle dogmer?

Her skal lyde en kæmpe tak til Per Ramsdal for hans mod til at skabe debat om den dogmatiske kristne trosbekendelse. At det så den 10. januar i samme avis kaldes for dilettantisk liberalteologi af præst Thomas Reinholdt Rasmussen fortæller vel bare, hvor svært det er for dogmatikere, når nogen piller ved deres overbevisning.

I så fald ville Danmark være fuld af dilettanter! Det er glædeligt befriende endelig at høre en præst som Per Ramsdal komme med en ny udgave af en (tros)bekendelse, som endelig, endelig passer til den voksende højere bevidsthed, der er til stede i den tid, vi lever i. En trosbekendelse, som ikke fastholder gamle dogmer lavet af mennesker for knap et par årtusinder siden og for øvrigt efterfølgende manipuleret af præstevældet på væsentlige punkter.

Der er en god grund til, at flere og flere danskere har forladt folkekirken, men ikke troen på det guddommelige. Så Ramsdal baner måske vejen for en nutidig, levende kirke.