Vi læger bør komme tilbage til vores oprindelige virke, nemlig at hjælpe de syge patienter og lade de raske være i fred.
Gilbert Welch, amerikansk læge
LÆS OGSÅ:S og SF: Læger må afgøre antal operationer
En læge vil hellere stille en diagnose for meget end overse en sygdom, lød det engang. Det var en sarkasme. Men teknologi i forening med sygdomsfrygt betyder, at der i dag er stor risiko for, at det er det, der sker. Der overdiagnosticeres, overbehandles og overmedicineres.
Mennesker uden symptomer får en diagnose for en sygdom, de ikke har, eller for en sygdom, de aldrig vil mærke noget til. Men når diagnosen er fastslået, er det svært at sige, at sygdommen ikke skal behandles. Med andre ord: Mennesker med lette eller ingen symptomer eller med lav sygdomsrisiko klassificeres som syge og må behandles med direkte og indirekte skader til følge.
Der er tre grunde til overdiagnostik og overbehandling. Den første er, at diagnostiske metoder bliver stadig mere følsomme. Apparatur og blodprøver ser mere og mere, det vil sige, de påviser mindre og mindre uregelmæssigheder og abnormiteter.
I USA har man for eksempel solgt helkrops-CT-røntgenundersøgelser som en beroligelse for midaldrende personer og som led i tilbagevendende generelle helbredsundersøgelser (10.000 kilometers eftersyn). I en række tilfælde påvises små tumorer, som man er nødt til at efterforske nærmere med et antal nye undersøgelser, der igen har en vis sandsynlighed for at finde atter andre tilsyneladende abnorme fund.
Blodprøver, som for eksempel den såkaldte PSA-værdi, som måles ved mistanke om prostatakræft eller for en sikkerheds skyld, findes tilfældigt let forhøjet. Det kræver så yderligere undersøgelser og muligvis behandling.
Den anden grund er indførelse af cancerscreeninger. Når man indfører screeningsprogrammer for at finde sygdomme i tidlige stadier og i takt med, at undersøgelsesapparaturet bliver mere fintmærkende, finder man mere og mere, der aldrig skulle være fundet, for det ville aldrig have givet symptomer i personens levetid.
Denne konsekvens af screeninger er overset og omtales sjældent i informationen til dem, der indkaldes til screeninger. Selvom den procentvise risiko for såkaldte falske alarmer er lav, vil det antalsmæssigt betyde meget, fordi det er store befolkningsgrupper, som indfanges i det trawl, der kastes ud.
Den hurtigste måde at blive syg på er at lade sig screene, har den amerikanske læge Gilbert Welch sagt.
Han peger på, at ved screening for brystkræft i USA finder man ét tilfælde ud af 22.500 kvinder, hvor undersøgelsen muligvis ville forebygge et tidligt dødsfald. Til gengæld vil omkring 10 procent af alle kvinder, der indgår i screeningerne, få diagnosen kræft for derefter at skulle gennemgå en eller anden overflødig behandling.
Den tredje grund til overbehandling er, at tærsklerne for, hvad der er sygdom, sænkes. Hver gang man for eksempel nedsætter grænsen for forhøjet blodkolesterol eller blodtryk bare lidt, resulterer det i tusinder af flere patienter.
Det vakte opsigt, da en opgørelse for få år siden viste, at bruger man de grænser, der nu er anbefalet i vejledninger, ville mere end 90 procent af norske mænd på 50 år og opefter være i højrisiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. De skulle jo så efter bogen i medicinsk behandling. Der er vel at mærke tale om mænd i verdens gennemsnitligt længstlevende befolkning.
Betydningsfulde faktorer medvirker til udviklingen af overdiagnostik. I samfund med privatøkonomiske drivkræfter i sundhedsvæsenet som for eksempel USA annonceres og sælges diagnostiske manøvrer og behandlinger direkte, eller de sælges indirekte gennem screeningsprogrammer. Diagnostiske kriterier og sygdomsgrænser fastslås i en del tilfælde af paneler, hvis lægelige medlemmer har finansielle bånd til de firmaer, som har glæde af en udvidelse af antallet af patienter.
Lægerne er desuden ban-ge for at blive kritiseret (endda retsforfulgt) for at have overset tidlige tegn på sygdom og have undladt behandling. I USA skønnes overdiagnostik nu at koste mere end 1000 milliarder kroner om året.
Men også befolkningen selv medvirker til udviklingen: En stigende fokusering på sundhed medfører en stigende bekymring for sygdom. Det betyder igen, at borgerne generelt er ganske godt tilfredse med udviklingen af systemer, der giver en tilsyneladende sikkerhed. Find det i tide lyder så rigtigt. Det er en forførende sætning, som synes at berettige ethvert tiltag. At en stor del af aktiviteten i virkeligheden er skadelig for flertallet, er ikke umiddelbart gennemskueligt.
Lægekunstens højt værdsatte evne til at hjælpe de syge bliver mere og mere udfordret af dens øgede tendens til at skade de raske.
Lørdagsrefleksioner skrives på skift af ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd Ole J. Hartling, præst og journalist Sørine Gotfredsen, forfatter og journalist Peter Olesen og journalist og forfatter Kåre Gade