Vores syn på Reformationen er præget af stereotyper. For nogle er Reformationen vejen til et moderne, frit, demokratisk samfund. For andre for alt, hvad det moderne, frie, demokratiske samfund skal lægge bag sig.
I klummen ”Kirkeligt set” den 19. marts kritiserer lektor i socialvidenskab og globale studier Bjørn Thomassen Nasser Khader (K) og Habib Ghasem for at være historieløse, når de mener, at islam har behov for en reformation som den lutherske.
Historieløshed er et reelt problem og rammer også den ellers nuancerede Thomassen selv. Han nævner fem områder, som skulle diskvalificere Reformationen som forbillede for en frugtbar reform af islam: 1) Reformationen peger bagud, er fundamentalistisk og konservativ og hindrer kvinders mulig‑ heder. 2) Reformationen ødelægger billeder. 3) Reformationen splitter kirken. 4) Reformationen medfører vold. 5) Reformationen er intolerant.
Thomassens problem er, at han ikke anerkender Reformationens dobbelte arv og derfor bliver enøjet.
1) Reformationen griber ganske rigtigt tilbage for at genetablere det, der var, men derved skaber den noget nyt. Den betoner en forskel mellem ånd og bogstav, der relativerer fundamentalistiske tendenser. Da klostrene forsvinder, forsvinder der på den ene side uddannelsesmuligheder for elitens kvinder, men uden for eliten indføres der på den anden side grundskoler for begge køn. Det har på længere sigt større betydning.
2) For at redde sin pointe må Thomassen sammenblande det reformerte og det lutherske syn på billeder, men hvor den reformerte kirke er billedløs, er den lutherske kirke netop fuld af billeder. Og ganske vist kan man finde overmalede kalkmalerier, men også et stort genbrug af katolske billeder.
3) Det er åbenlyst, at Reformationen splitter kirken, men ser man Reformationen som del af en lang europæisk reformproces, så er resultatet af denne reformproces faktisk en mangfoldighed, som mange i dag roser.
4) Den direkte kobling mellem reformation og vold er tvivlsom. Europas historie er præget af vold og krig både før og efter Reformationen. Det er ikke Reformationens ansvar alene.
5) Reformationens intolerance er et emne, som alle må forholde sig til. Europas historie – også humanismens historie – er præget af intolerance. Erasmus af Rotterdam roste Paris, da byen blev jødefri. Lutherske teologer stod i Tyskland bag krigsherrerne i både Første Verdenskrig og Anden Verdenskrig, men samtidig var der lutherske teologer, der talte imod både kejser Wilhelm og Hitler.
I mødet med nutidens politiske udfordringer er det igen blevet vigtigt at undersøge lutherdommens både negative og positive potentiale. Reformationen er mangetydig, men desværre er manges syn præget af ensidighed. Det skyldes blandt andet, at sociologiens fædre som for eksempel Weber fokusede på calvinismen i deres studier af protestantismen.
Nuancer er nødvendige, og skal de frem, må flere fag arbejde sammen. På Aarhus Universitet har forskere fra blandt andet teologi, historie, statskundskab og kunsthistorie dannet et netværk for at kunne bidrage med de nødvendige nuanceringer, når vi næste år fejrer reformationsjubilæum.
Det er legitimt at lade sig inspirere af træk ved Reformationen. Og det er legitimt at afvise dele af Reformationen. Men kun, hvis man samtidig med respekt for den faktiske historie anerkender, at Reformationen har to sider, som begge hører med til billedet.
Bo Kristian Holm er ph.d., lektor i dogmatik og leder af netværket for studiet af luthersk mentalitet og det nordiske (LUMEN) ved Aarhus Universitet