Rektor på Dansk Bibel-Institut: Når sandheden reduceres til en fodnote

Selv en fodnote i et vildledende ritual eller en præst i 1800-tallet, som i starten blev latterliggjort, kan vise sig at lægge røst til sandheden på en måde, at det på sigt vinder genklang. Det kan ske igen, og så får vi nok også løst problemerne med den kommende salmebog

Det er næsten ikke til at bære, at dåbsforældre, konfirmander og den almindelige dansker skal påtvinges en salmebog, hvor et af ritualerne strider mod kirkens grundlag, skriver Rektor på Dansk Bibel-Institut.
Det er næsten ikke til at bære, at dåbsforældre, konfirmander og den almindelige dansker skal påtvinges en salmebog, hvor et af ritualerne strider mod kirkens grundlag, skriver Rektor på Dansk Bibel-Institut. Foto: Rune Johansen.

VED BISPEMØDET I januar har et flertal på otte biskopper besluttet at indstille ritualet om samkønnedes ægteskab til autorisation og anbefaler, at det nye ritual trykkes i kommende udgaver af Salmebogen. I en fodnote efter ritualet skal det præciseres, at præsterne har ret til af samvittighedsmæssige grunde ikke at bruge det.

Sammen med anbefalingen af, at det nye ritual trykkes i kommende salmebøger, opfordres Vajsenhuset/Bibelselskabet til at trykke salmebøger udelukkende med en højmessevejledning – og dermed undgå dilemmaet med, hvilke ritualer der skal medtages.

Indtil for få årtier siden havde de fleste mennesker i det meste af verden den helt naturlige holdning, at et ægteskab handlede om forholdet mellem en biologisk mand og en biologisk kvinde. Visse kulturer har praktiseret flerkoneri eller haft et afslappet forhold til utroskab. Men de lutherske kirker har sammen med stort set alle historiske kirkesamfund haft den overbevisning, at et ægteskab mellem én mand og én kvinde udsprang af Guds oprindelige idé med at skabe mennesket som mand og kvinde, og at menneskes biologiske beskaffenhed som mand eller kvinde var vitalt for at skabe en sund ramme for ægteskab og familieliv.

De tider er ovre i vores del af verden. Nu er kirkens traditionelle syn på ægteskab reduceret til en lille fodnote og til det faktum, at to af biskopperne undlader at anbefale autorisation. Med hensyn til kommende salmebøger gør man noget for at forhindre, at en række præster og menigheder laver en kirkelig udgave af ”en Poul Nyrup”, altså river de sider af salmebogen ud, som strider mod bibel og bekendelse. Samtidig vil man åbenbart ikke have, at man trykker en udgave af Salmebogen uden det nye ritual og anbefaler i stedet en salmebog helt uden ritualer.

De grupper, som er imod at lave et ritual for noget, som ikke er et ægteskab, må altså overhovedet ikke få en salmebog med ritualer. Jeg er selv storforbruger af Salmebogen. Skulle jeg vælge to bøger at tage med på en øde ø, ville Salmebogen komme ind på andenpladsen. Det er næsten ikke til at bære, at dåbsforældre, konfirmander og den almindelige dansker skal påtvinges en salmebog, hvor et af ritualerne strider mod kirkens grundlag.

SET I ET STØRRE perspektiv er det jo overkommeligt. Andre steder i verden forfølges de kristne, fratages arbejde og frihed eller forbydes at samles til gudstjeneste. Så kommer vi over, at vi marginaliseres i kirken og reduceres til at være en fodnote og en sten i skoen på hovedstrømmen. Da en senere ret så kendt præst i 1810 holdt sin dimisprædiken ”Hvi er Herrens Ord forsvundet af hans Hus”, så det sort ud for kirkelivet i Danmark.

Men få årtier efter rullede vækkelsen ind over Danmark og skabte en ny længsel efter Guds ord i overensstemmelse med kirkens tro. Selv en fodnote i et vildledende ritual eller en præst i 1800-tallet, som i starten blev latterliggjort, kan vise sig at lægge røst til sandheden på en måde, at det på sigt vinder genklang. Det kan ske igen, og så får vi nok også løst problemerne med den kommende salmebog.

Børge Haahr Nielsen er rektor på Dansk Bibel-Institut og pastoral vejleder i Evangelisk Luthersk Netværk.