Torsdag den 1. december indledte Kristeligt Dagblad julemåneden med et interview med biskop Peter Fischer-Møller, Roskilde. Heri forsøgte han at rette op på det, han kaldte en fejlfortolkning af tidligere udtalelser, som åbenbart havde ledt til en opfattelse af, at den kristne Gud og Allah var den samme.
Af en eller anden grund, og det kan jo sagtens være journalistens skyld, lykkedes det heller ikke denne gang at afværge et sådant angreb, idet biskoppen slog fast, at det for ham afgjort var den kristne tilgang til Gud, som var den bedste, men hvis de kristne tog patent på deres udlægning, var der ligesom ikke rum for spændende samtaler og religionsdialoger. Og det er vigtigt, må man forstå.
Det er sikkert vældig spændende at være en kristen leder og tale med andre religiøse ledere om vigtige emner. Det er bare hamrende ligegyldigt, hvad biskoppen synes er spændende eller ikke. Hvis han ikke som biskop vil tale Rom eller Muhammed midt imod, vil han og bispestolen være bedre tjent med, at han finder et andet arbejde. Hvis han ikke er, eller ikke vil være, klar over, at det er Gud, der har patent på os, og patentet er dåben, og at der ingen anden samtale er end at forkynde Guds ord, så er han på spanden.
Og det er altså noget helt andet end den dialogform, der for tiden synes at være samtalepartnerens foretrukne: at køre ind i en tilfældig menneskemængde, skrigende: Gud er stor.
Kristeligt Dagblad skal imidlertid have stor ros for sin opsætning, for på den modsatte side af Roskildebispen møder vi Tage Nielsen, 93, der har levet hele sit liv på Hjørring-egnen i forskellige jobs, passet sin demente hustru, til hun døde, og på sine gamle dage er blevet en dreven bager. Når ens barnebarn ønsker sig bedstefars specier til sin konfirmation, er det ikke ilde, synes han.
Han ved godt, at mennesket klamrer sig til livet, for sådan er dets natur, men han ved også, at han skal dø, og at det nok kan være, hans lille tro ikke kan bære, men han blev jo ved dåben indpodet i Kristus, og han kan bære.
Se, det er jo en noget anden snak end den, Roskildebispen kan troppe op med på en dag, der vist skal forestille at være god. Nu har vi heldigvis i Danmark en evangelisk-luthersk kirke, hvorefter enhver, der er krøbet ud af dåben er både præst og biskop (og fri os for det skrækkelige ”oplyst lægfolk”).
Jeg foreslår, at Tage Nielsen indtager stolen i Roskilde, mens Peter Fischer-Møller bager til missionsmøderne i Hjørring. Så kunne der komme orden i tingene.
Margrethe Horstmann er cand.theol.