Vi bør smile overbærende ad Rothstein og Herbener

Hvis Anders And i sin tegneserie vil påstå, at tegneren ikke eksisterer, kan vi som læser blot smile overbærende. Det samme kan vi gøre ad religionshistorikerne Jens-André P. Herbener og Mikael Rothstein, hvis de på grund af manglende videnskabelige fakta vil påstå, at Gud, designeren, ikke eksisterer, skriver debattør

Den britiske forfatter C.S. Lewis har sagt: ”Hvis en kosmonaut vender tilbage fra rummet og siger, at han ikke har fundet Gud, svarer det til, at Hamlet går ind i sin borg for at lede efter Shakespeare.” Sådan skriver læge Torben Poulsen i sin kritik af Mikael Rothstein og Jens-André P. Herbener (billedet).
Den britiske forfatter C.S. Lewis har sagt: ”Hvis en kosmonaut vender tilbage fra rummet og siger, at han ikke har fundet Gud, svarer det til, at Hamlet går ind i sin borg for at lede efter Shakespeare.” Sådan skriver læge Torben Poulsen i sin kritik af Mikael Rothstein og Jens-André P. Herbener (billedet).

Jens-André P. Herbener og Mikael Rothstein er igen fremme i Kristeligt Dagblad den 17. juli med et angreb på Esben Lunde Larsen (V) som forskningsminister, præget af irrationelle argumenter - ikke ukendte for den militante ateisme.

Jeg vil nøjes med at fokusere på deres bizarre sammenligning, at lige så lidt som en sognepræst i folkekirken personligt kan bekende sig til Satan, kan en forskningsminister bekende sig til den kristne tro; altså: Tro og viden kan ikke forenes.

Hvis Jens-André P. Herbener og Mikael Rothstein havde ret, burde der ikke findes troende videnskabsmænd. De to religionshistorikere ville diskvalificere dem.

I 1916 udspurgte professor J. Leuba 1000 forskere tilfældigt udvalgt efter 1910-udgaven af American Men of Science, om de troede både på en Gud, der svarede på bøn, og på personlig udødelighed. 41,8 procent svarede ja. Undersøgelsen blev gentaget i 1996, hvor 39,6 procent svarede ja. Disse undersøgelser underbygger, at konflikten ikke består mellem videnskab og tro, men mellem to verdensanskuelser: naturalismen og teismen, som begge baseres på et trosforhold.

Naturalismen, og nok også Jens-André P. Herbener og Mikael Rothstein, vil fastholde, at naturen er alt, hvad der eksisterer, der er intet udenfor, intet overnaturligt. Det er et trosargument; man kan ikke med videnskabelig sikkerhed eller ved nogen eksperimentel afprøvning afgøre sagen.

Teismen siger, at Gud står bag og uden for skaberværket, han har villet det. Heller ikke denne påstand kan bevises videnskabeligt. Begge parter har de samme objektive forskningsresultater at arbejde med, men forskerens verdensanskuelse kan få betydning for hans tolkning af fakta.

Flere af de senere års forskningsresultater tyder faktisk på, at teismen giver den bedste tolkning af vanskelige problemer:

1) Big Bang, at noget er opstået af intet, strider mod al naturvidenskab. Fysikeren Arno Penzias, som i 1978 fik Nobelprisen for sit arbejde med at underbygge Big Bang-teorien, har udtalt: ”De bedste data, vi har (om Big Bang), er præcis, hvad jeg ville have forudsagt, hvis jeg ikke havde andet at gå frem efter end de fem mosebøger, Salmernes Bog og Bibelen som helhed.”

2) Universets finjustering, at dets grundlæggende kræfter (som for eksempel tyngdekraften, kernekraften, den elektromagnetiske kraft og meget mere) er så ekstremt finindstillede i forhold til hinanden, at det faktisk er statistisk umuligt, at det er sket ved en tilfældighed; og dette er en betingelse for alt liv på Jorden. Astronomen Edward Harrison har om dette udtalt: ”Her står vi med den kosmologiske evidens for Guds eksistens.”

3) Dna, cellens arvemateriale, som rummer en ufattelig mængde information. Den eneste kendte kilde til information er intelligens. Francis Collins, lederen af Human Genome Project: ”Det er med stor ydmyghed og ærefrygt, at jeg indser, at vi nu har fået et første indblik i vores egen instruktionsbog, som indtil nu alene har været kendt af Gud.” Når universet er baseret på en række naturlove, er det nærliggende at forestille sig en lovgiver.

Den britiske forfatter C.S. Lewis har sagt:

”Hvis en kosmonaut vender tilbage fra rummet og siger, at han ikke har fundet Gud, svarer det til, at Hamlet går ind i sin borg for at lede efter Shakespeare.”

Hvis Anders And i sin tegneserie vil påstå, at tegneren ikke eksisterer, kan vi som læser blot smile overbærende. Det samme kan vi gøre ad Jens-André P. Herbener og Mikael Rothstein, hvis de på grund af manglende videnskabelige fakta vil påstå, at Gud, designeren, ikke eksisterer.

Det har de lov til at tro, men det er ikke udtryk for videnskabelig indsigt. Gud befinder sig i en helt anden dimension end vi.

Torben Poulsen, læge, Petuniavej 198, Skive